Viser opslag med etiketten Grej. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grej. Vis alle opslag

torsdag den 12. maj 2011

Nye hjul!

Så kom der lidt nyt grej til cyklen. Jeg har fået bygget et sæt hjul. 50mm højprofil, carbon og til dæk/slange. Nav er Novatec Superlite, i hvid. Focus logoet har jeg fået eftermonteret. Det spiller meget godt syns jeg! Nu bliver det spændende at se hvordan de er at køre med og ikke mindst bremse med. Jeg har her til aften kørt en kort tur og det virker som om de bremser ok, men er stadig spændt på hvordan de er i regnvejr. Jeg har fået monteret Ultremo R1. Mest for at prøve noget andet en Continental GP 4000S, som jeg ellers har været glad nok for.

mandag den 25. april 2011

Ny hjelm - UVEX FP1


Hvis du skal hoppe til min konklussion, så er det = KØB DEN!.

Hvorfor? Det sidste års tid har jeg været på udgik efter en ny hjelm, der skulle afløse min Bell Sweep. Der er lidt delte meninger om hvornår og hvor tit hjelme skal skiftes, det afhænger lidt af hvem man spørger. Der er ingen tvivl om at den skal skiftes efter kraftige slag og flere skriver også at man bør skifte hvert 3-5 år. Anyway, min Sweep var efterhånden godt slidt, gennemsvedt og trængte til en udskiftning. Jeg hat set på mange hjelme, men syntes enten de bliver for klodsede, eller ikke lige har den rette pasform og spændesystem. På TeamCyclingshop.dk er vi blevet tilbudt at købe hjelmen UVEX FP1 som teamhjelm, så jeg var spændt på hvilken hjelm der var tale om. Første gang jeg så den tænkte jeg ... "den er cool, MEN den er for lille til mit store hoved! ÆV... hvis der også skal være plads til en hue, så er selv den i str. L for lille ..." Jeg bruger normalt ca. 61 i hjelmstr. Det viste sig dog at hjelmen har et rigtig smart system, der gør at den kan indstilles til at passe selv de mærkeligste hoveder, deriblandt mit... inkl. cykel kasket. Str. L går fra 55-59 cm, men kan sagtens passes af større hoveder. Hjelmen er rigtig godt ventileret og føles let på hovedet. Den vejer 240g mod min gamle der vejer 280. Spændesystemet kan justeres, så nakkespændet kommer længere ned i nakken, eller modsat. Det gør at der er rigtig gode muligheder for individuel tilpasning også efter om man kører med hue eller kasket. Man kan justere spændet i nakken med en hånd og spændet under hagen kan også indstilles til at sidde perfekt, ligesom det kan lukkes med en enkelt hånd. Alt i alt en hjelm jeg kun kan anbefale. Pris og kvalitet hænger ikke sammen ... cyclingshop.dk har den til 949.- jeg syntes den skulle koste 3-400 kr. ekstra, da jeg mener den matcher Giro+Bell topmodeller :-) Hvis du gerne vil se en lille tysk demo af hjelmen, så findes det her LINK

Cyclingshop.dk skriver sådan om hjelmen:
Uvex fp1 er hjelmen til den kræsne cykelrytter/cykelmotionist. Blev i 2010 bl.a. brugt af Pro Tour holdene HTC Columbia og Francaise de Jeux. Hjelmen har bl.a. dobbelt In Mould konstruktion, 3-D roll-fit nakkebespænding, højde og bredde justerbar inderhjelm samt hagebepænding som kan justeres med én hånd. En hjelm der sidder perfekt, og knap nok mærkes i brug. Fremstillet i Tyskland.

Uvex fp1 har fået adskillige anmelderroser, især pga. det gunstige forhold mellem pris og kvalitet. Hjelmen blev bl.a. udråbt til testvinder, da det anerkendte Tour Magazine stortestede cykelhjelme i nr. 5/2009. Også det hjemlige blad Cykelmotion Danmark har haft Uvex fp1 under lup, og her noterede testkøreren (Gert Caspersen) bl.a. "at den sidder rigtig godt på hovedet, og med de mange nemme justeringsmuligheder er det en smal sag at få den til at sidde godt"

søndag den 7. februar 2010

BICYCLE DREAMS

Jeg har fået filmen Bicycle Dreams af min gode ven Mikael A. En super film, der handler om RAAM. 5000 Km over USA. Et meget ekstremt løb. Filmen er en dokumentar, fra det år Chris Macdonnald deltog. Man følger deltagerne i tykt og tyndt, op og nedture. Jeg kan varmt anbefale filmen, den virker som god motivation her i vinteren. Læs mere om den her: http://www.bicycledreamsmovie.com/

tirsdag den 2. februar 2010

Fødderne holdes varme ... ned til minus 10 grader

Her i vinteren har det specielt været svært at holde varmen på fusserne. Jeg har derfor købt nogle thermosokker fra X-treme, de hedder Winter wool og kan fås på http://www.cyclingshop.dk/ til 129 for 2 sæt.
Uden på skoen, har jeg købt skoovertræk fra BBB til kun 135 på http://www.bikeshop.dk/
 


Det er et sæt der spiller og jeg har ikke problemer med fødderne, så længe turen ikke er længere end et par timer. På længere ture (2-4 timer, minus 10 grader), bruger jeg mit sommer skoovertræk (sådan et ultra tyndt et i lycra) og uden på det BBBs overtræk, så er der ingen problemer.

Nye handsker = 99 kr!

Så fik jeg mig endelig taget sammen til at købe et par vinterhandsker. Jeg har ellers kørt de sidste måneder med et par mintgrønne 80er skihandsker. Jeg har godt nok flere fine (og dyre) cykelhandsker, men de sidder ad H til, bliver varme, våde og så kolde og de når ikke at tøre før jeg skal hjem igen fra arbejde. Anyway, jeg faldt over nogle handsker i Silvan til 99 kr. De er perfekte. Har nu kørt med dem under flere forhold, 100 km i minus 10 grader, til og fra arbejde op til ca. frysepunktet, i snevejr, i sjap. De virker bare! Og så tører de rimelig hurtigt. OX-ON Extreme nummer 6.

onsdag den 6. januar 2010

Kigger nye hjul ...

Jeg har et par campagnolo eurus 05 model hjulsæt, som egentlig kører rigtig godt og ikke mindst har holdt rigtig godt siden de blev købt (ingen problemer siden 2005 ... ingen vedligehold). Jeg overvejer om der er noget at vinde, og hvor meget, ved at investere i et nyt hjulsæt til den kommende sæson og så bruge mine eurus til træning...
Behov: Motionsløb i DK, jeg vil gerne køre med i gruppe 1 og håber formen tillader det i år ... alle vil jo gerne være i gr. 1 ... derudover skal jeg køre Melfar 24 timer som er hovedmålet i år + en del breveter med audax på mellem 200 og 600 km. Der ligger en tanke om måske at køre Paris Brest på 1200 km i 2011 ... som du nok kan se er det ikke bjergene der trækker, men snarere distance, fart og løb, hvis/når der skal køres bjerge, håber jeg mine eurus vil være ok.... hmm, der må analyseres lidt på hvad der kan betale sig.
- Cyklen er Focus Izalco med SRAM red. kan varmt anbefale den!

mandag den 14. december 2009

Indstilling af cykel

Så er den nye cykel indstillet. Jeg har brugt denne side som udgangspunkt. http://www.strawberrybicycle.com/frames-custom.php Det tog lidt tid at måle det hele op, men nu har jeg et godt udgangspunkt at stille på, hvis der er noget jeg føler ikke spiller optimalt. Nu glæder jeg mig bare til at komme på landevejen og prøve den af, det bliver ren luksus.

Opdatering ... det viste sig at sadlen sad ALT for lavt. Men det var da rimelig nemt at ændre på!

fredag den 11. december 2009

Så er der bestilt ny vintercykel!


Jeg har i dag bestilt en ny vinterracer hos Heino cykler i Glostrup. Valget er faldet på en Focus Culebro Compact 09: Link til Focus website

Glæder mig meget til at få udskiftet min Pinarello fra midt halvfemserne!

tirsdag den 1. december 2009

Ønsker - Opdateret November 2013

Her en liste over familiens ønsker.

Victor:
Fodboldkort Match Attax 
Domino Express 
Robot hund (blå)
Penge
Ipad
Fodboldt spillerdragter (fra diverse fodboldtklubber) str. 134-140
Alias spill (Norsk)
Bingospil med blandetromle
Fjernstyret helikopter
Stiga snow kick
Blå lyssværd
Pianomåtte
Løbehjul Razor m. gnistrer og lys
Skakspil


Ulrik:
Cykelstativ til tag (2 stk) Thule Freeride 532 eller lign.
TACX Svedovertræk LINK
Camera (Go Pro Hero 3 Black Edition, eller 3+ Black Edition)
Radarlock XL Clear vented lenses
Sweat guard
Boxershorts, eks. JBS Provo eller lign. str. L
Gavekort til deltagelse i Melfar24.dk
Cykelkuffert 
Sorte Strømper (44-45)
Langærme svedundertøj, evt. med uld eller vindstop Craft Craft 2
Sonos Play 5
Ipad

Sigrid:
Toffee hest
Robot hund (Rød)
Candy hest
Smølfine lavalampe
Fashion girl
Skattekiste
Hest
Star Wars figur
Blaster
Dukkegavesæt og Happy friend stort dukkesett
Furby
Abe
Kat
Mal ditt eget dyr (BRIO)
Doktor
legesmykker, diadem, tryllestav, fe vinger, lyseblå prinsessekjole
Lave en Build-a-bear bamse i sandvikacenteret gerne med jer ;o)
Penge til vinteraktiviteter (skiskole, liftkort etc.)
Tegne/klippe/klistre ting/bøger etc. til en lille kunstner
Scrapbog materialer


Karina:
Mads nørregård bluser (Rød og pink smalle striber. Sort og hvid smalle striber. ) Hvis der er med brun eller orange striber ønsker jeg mig det.

Øreringe gerne med perler.

Hesta skihandsker str 8

www.magasin.dk/kubus-1%2C-sort/VA03255879- 00000001_061.html

http://www.magasin.dk/alikas-oereringe/VA03183448-02209026_061.html

http://www.magasin.dk/grass-vase-large/VA00208042-00000001_061.html

( stor + medium +lille) Grass vase

http://www.magasin.dk/kubus-1%2C-sort/VA03255879-www.magasin.dk

torsdag den 19. november 2009

Vinterjakke fra Briko

Jeg har taget min nye vinterjakke fra Briko i brug. Det er en rigtig lækker jakke, som jeg på det varmeste kan anbefale. Med en skiundertøje, en langærmet cykeltrøje og så jakken fra Briko, spiller det max. Jeg har indtil videre "kun" kørt i minus 5 grader, og det klarer den uden problemer. http://www.cyclingshop.dk/product.asp?product=2930

fredag den 4. august 2006

Ny MP3 afspiller

Jeg har købt en lille MP3 afspiller, som egentlig har vist sig at være rigtig god. Det er ikke verdens mindste, men den spiller godt og holder batteri i evigheder. Der er 2 Gb plads, så der er rigeligt til mit brug. Iriver T10

torsdag den 18. maj 2006

Opstraming

Min racer trænger til en opstramning + gennemgang og justering. Jeg passer og plejer den, men da jeg skal til løb snart, vil jeg gerne have den 100% ok. Der er begyndt at komme nogle knirkelyde og jeg kan simpelthen ikke lokalisere dem selv ... måske krank, måske pedal ... det er i hvert fald ikke mine kliksko, jeg har lige skiftet klamperne, og det hjalp heller ikke. Der er også lidt slør i bagdækket og gearet kunne godt bruge en justering. Mekanikkeren mener det er kranken, så den må jo skiftes. Jeg har bedt FABIN-sport gå den igennem fra A-Z og skifte hvad der evt. skal skiftes af kabler og evt. slidte lejer etc. så den kan blive 100% top tunet til mit løb. Jeg VIL bare ikke gå ned pga. fejl på udstyret ;-) Jeg skal hente den igen mandag og så må vi håbe den spiller. I mellemtiden kan jeg køre en lille tur på min regnsvejrscykel, vejret passer i hvert fald til den ...

torsdag den 27. april 2006

De nye hjul + dæk kører fantastisk

De nye hjul + dæk har nu været monteret i ca. 2 uger. De kører helt fantastisk. Jeg har ingen punkteringer haft, efter jeg har proppet dæk med indlæg + lagt rigtige latex slanger i. Den anden dag kørte jeg enda et kæmpe glasskår op i bagdækket, så det sad fast og sagde klik klik klik, jeg stoppede og pillede det ud. Normalt ville det have betydet et dæk skifte ... men ikke med det nye set-up :-) De nye hjul er bare perfekte til at overføre kraften til vejen. Specielt op af bakke kan jeg virkelig mærke en forøgelse af farten! Vægtmæssigt har jeg tabt de kilo jeg havde sat mig for, enda lidt mere ... 8 kg lettere er det blevet til. Alt i alt er træningen det sidste stykke tid gået godt, go det bliver spændende at se hvad formen dur til når der starter løb op ...

mandag den 17. april 2006

Campingvogn

Vi har længe snakket om at købe en campingvogn, som kunne opfylde flere af vores ønsker. Vi ville gerne kunne tage på ferie i den og samtidig skal den kunne bruges til cykelløb, så vi kan få en weekend ud af det alle 3. Vi ville dog ikke have et stort lokum af en vogn, og heller ikke bruge ret mange penge på projekt campingvogn. I Påsken fandt vi så dyret. En Blue 340 (tror jeg nok den hedder) fra 1989. En fin lille sag, udemærket i stand og ikke større end den nærmest ligner en tagbox. Der er oven i købet et meget fint fortelt til. Pris: 15.000 kr. Den er de sidste dage blevet prøvet af, i Bøsøre camping. Fin vogn og den opfylder alle vores krav til en lille campingvogn. Som Team Easy on sang ...”Vi er på vej ned til touren” ... vi er i hvert fald klar og går ikke ned på udstyret! Sjovt nok kom TV2 fyn forbi, da vi havde købt vognen. De syntes det skulle med i regionalnyhederne ... det stiller vi da gerne op til :-) Se indslaget HER

tirsdag den 11. april 2006

Nye hjul

Så er mine nye hjul kommet - Campagnolo Eurus. Jeg har samtidig investeret i nye slanger + dæk. Jeg regner med at samle det hele og montere dem i løbet af de næste 14 dage. Jeg glæder mig til at prøve dem!

torsdag den 6. april 2006

Nye hjul

Overvejer om jeg skal køre en tur fredag efter arbejde istedet for lørdag ...
... Jeg kom ind af døren i går, frosen som et stykke Thulinkød ... mens jeg står og ryster i gangen, siger Karina ..."UPS var her i dag med dine cykelfælge fra Tyskland ...!" Pause ... Mig hurtigt af tøjet og ind med cyklen, løber ind i stuen mig: "Hvor er de? Er de fede?" Karina: " Nå ja, jeg sagde han skulle komme igen med dem mandag ... Jeg havde ikke lige kontanter til at betale ham ..." HAHAHA lang næse til mig :-)
Jeg har fri til efter påske ... så jeg tror jeg skal træne i næste uge ...

lørdag den 1. april 2006

Cyklen forårsklar!

Så er cyklen forårsklar. Der var begyndt at komme lidt flosser i styrbåndet, så jeg har skiftet det i dag. Jeg har valgt at sætte hvidt bånd på denne gang ... så må vi se hvor lang tid der går før det er sort igen. Det er jo lidt upraktisk, men jeg syntes det ser smart ud :-)



Specs på min cykel: Willier Evasion Centaur med 10 spd Campagnolo Centaur geargruppe, bremser, krank, pedalarm etc. Moena Pro Ambrosio fælge med Continental Force+Attack. Fizick Arione wing flex saddel. Rithey Comp styr, frempind + saddelpind. Cyklen er lakkeret i original Team Lampre tour de france lakkering.

1. april

Jeg har nu cyklet 774 km. Benene er ved at være ok og vægten falder langsomt. Jeg er nu kun 2 kg fra den vægt jeg har sat som mål for i år. Der er dog lang vej endnu, før jeg er klar til melfar24. Jeg er endnu ikke begyndt på de lange distancer, jeg kører omkring de 65 km pr. træningsdag. Jeg håber i løbet af de næste uger at komme op på omkring 100, da det er nødvendigt for at kunne tage 2-3 endnu længere ture omkring de 200 før løbet den 3. juni. Jeg har cyklet på arbejde onsdag og fredag i denne uge og punkterede begge gange ... det er bare for meget. Der ligger så meget skidt på vejen efter vinteren, jeg har derfor besluttet at prøve med dækindlæg det næste stykke tid, for lige at prøve det af. Vi overvejer at købe en campingvogn, så vi kan komme lidt rundt som i gamle dage, da vi havde vores landcruiser. I øvrigt er vores Landcruiser kommet hjem fra Afrika igen, den har kørt 15000 km uden så meget som en punktering eller en skrue der skulle strammes, det er da ret godt gået af en bil der havde kørt 330.000 da vi solgte den! Se mere på http://www.southing.com

onsdag den 22. februar 2006

Victor i OB tøj


Lige et lille billede af Victor i hans OB bluse han har fået af Jonas Mandix!

fredag den 27. januar 2006

Hjemmetræner

Har købt en hjemmetræner til cyklen, kørte i dag 40 minutter på den, virker godt. Har ligeledes fået mit pulsur til at spille med pcen ... Har været ude og løbe både mandag og onsdag med Kenneth og Carsten, jeg håber jeg bliver flyvene i 2006 J