tirsdag den 12. juli 2011

Lidt om målsætning

I anledning af sommeren, har jeg ryddet op i mine gamle papirer. Jeg er i den forbindelse faldet over nogle noter omkring målsætning, som jeg syntes jeg vil dele i vanlig ”brainstormstil”. Nogle tanker der de seneste år har ligget i baghovedet for mig i forhold til cykling. Hvis ambitioner om at nå et givent mål skal blive en realitet, må der nødvendigvis laves en plan og en systematik, men ikke mindst et klart mål. I forbindelse med målsætning er der flere spørgsmål jeg stiller mig selv (og det er sådan set ligegyldigt om målet er at cykle 1200km eller cykle til arbejde om ugen vinteren igennem!).


Spørgsmålene er:
1. Hvad er succeskriterierne?
En bestemt tid i et løb, antal km, placering, vægt, kondital, kørte km til træning, træningsdage, kort sagt, hvordan vil jeg evaluere om jeg har nået målet?

2. Er forudsætningerne til stede?
Har jeg den rette viden, udstyr, tiden til træningen, fysisk formåen?

3. Hvilken indsats kræves det at få succes med dette mål?
Hvor mange timers træning, løb jeg skal deltage i, hvordan ser et bud på en træningskalender ud?

4. Har de involverede den rette indstilling?
Hvad siger mine omgivelser til ideen, bakker familien op, vennerne og træningspartnerne?

5. Er jeg parat til at lave et fravalg?
Er det ok at bruge mindre tid til venner, familie, børn, fjernsyn, bøger og fritid generelt? Kan jeg acceptere at nedsætte forbrug af alkohol, slik, sodavand og junkfood? Hvad med økonomien, har jeg råd til udstyr, rejser, startgebyrer? Vil jeg bruge mine feriedage på cyklen?

Der er helt sikkert en masse andre måder at gøre det på. Men jeg bruger ovenstående model. Når jeg har tænkt det hele igennem, er det relativt let at sætte målet. Derefter lave en plan for at nå målet. Og til sidst føre den ud i praksis. Så evaluerer jeg naturligvis undervejs og retter ind hvor det er nødvendigt. Når jeg har ovenstående i hovedet, er det også lettere at tage de små valg i hverdagen, det er jo en del af en større målsætning. Skal jeg cykle i regnvejr? Ja, ellers når jeg ikke denne måneds træningskm. Skal jeg nøjes med et enkelt glas vin? Ja, ellers er træningen fra i går spildt. Skal jeg springe den fødselsdag med familien over? Ja, ellers får jeg ikke kørt det kvalifikationsløb. Etc. etc. Det er i øvrigt samme model jeg har anvendt i forhold til studie, job etc.

mandag den 4. juli 2011

La Marmotte 2011 - 175km, 5000hm

Det er Lørdag d. 2. juli, klokken er 5.00 og udenfor er det mørkt. Jeg befinder mig i en køjeseng, på toppen af Alpe d´huez på Hotel le Refuge, et Danski hotel. I dag er det dagen, hvor jeg skal prøve kræfter med La Marmotte. Et legendarisk løb i alperne, 175km over bjergene Glandon, Telegraph, Galibier og Alp d´huez, ialt 5000hm. Vi ankom torsdag formiddag og torsdag og fredag er gået med korte ture på cyklen og at lade op med pasta og lasagne, samt masser af vand og salt. Jeg føler mig klar, men også meget spændt. Jeg har hørt meget om dette løb og en fællesnævner er, at det skal køres med respekt for egne evner og mådehold på de første bjerge, da løbet er hårdt, hårdt, hårdt. Efter jeg har spist morgenmad, triller jeg stille ned til starten. Vi er 3 der har aftalt at starte sammen og så se hvor længe vi kan holde sammen. Nedkørslen til starten er meget kold! Og jeg er glad for jeg har taget overtrækstøj på. Heldigvis har vi en bil stående nedenfor og kan aflevere de overskydende tøj, før vi begiver os til starten. Vi er i start 2, som er 7.30. Derfor er vores numre sorte. Det er relativt nemt at finde ind i starten, der står officials overalt og man bliver ledt ind i den rette boks, alt efter hvilken farve og nummer man har. Starten går og vi begynder at køre mod bunden af Glandon. Vi havde egentlig aftalt at tage den med ro, men jeg fryser helt vildt og sætter derfor noget tempo på, så vi holder godt 45 til opstigningen starter. Det sætter lidt kulør i kinderne og det var tiltrængt. Opkørslen til Glandon begynder. Det er faktisk en rigtig flot opstigning og også ret stejl. Jeg har på forhånd ikke spekuleret så meget på Glandon, det var "bare" det første bjerg, der skulle køres stille og roligt. Jeg syns dog det var en rigtig positiv oplevelse at køre opad. Meget varieret og flot. Benene skulle lige vågne op og vænne sig til at køre opad. Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ville ligge på puls 160-164 og holde mig til den plan, fremfor at se på hastigheder og andre ting. Med den plan kørte jeg ret hurtigt opad, benene virkede fine og der blev hældt godt med drik indenbords, samt et par geler. På toppen af Glandon var der som noget nyt lavet neutral zone. Dvs. at tiden blev stoppet og der var depot. Det var rigtig fint, så kunne vi i ro og mag fylde flasker (jeg havde på dette tidspunkt drukket 1,5L mild energidrik + 1 RedBull) samt vi kunne spise en energibar + en bolle. På med vindvest og ærmer og en tissetur, så var vi klar til at køre nedad. Vi brugte lang tid i neutral zone og vi brugte lang tid på nedkørslen. Neutral zone sluttede først efter den farlige og tekniske nedkørsel af Glandon, det var perfekt, så kunne vi køre uden at der var stor risiko for styrt. Jeg kan kun anbefale at respektere den neutrale zone og få det bedste ud af den. Dvs. kør stille, restituer, spis og få styr på tøj etc. Der var naturligvis nogle der skulle køre ræs nedad, sikkert for at slå tider fra tidligere år, hvor der ikke var neutral zone, vi så også hvordan det endte for et par stykker der styrtede - dumt ... Efter nedkørslen kørte vi over et par tidstagningsmåtter og løbet var igang igen. På stykket mellem Glandon og Telegraph, kan man vælge to strategier. At tage den med ro og gøre klar til Telegraph, eller give den max gas og snuppe en masse placeringer. Mikael og jeg valgte det sidste, da vi er et par store fyre, der har det bedst på flad vej. Hong valgte den første og fandt ind i en god gruppe. Vi kørte op ad Telegraph i fin stil, taktik også denne gang at køre på puls. Jeg følte mig relativt godt kørende og blev fristet til at sætte pulsen op til 169. Vi blev ikke overhalet af mange på vej op ... en håndfuld max. Vi fik en Gel og en Bolle på vej op og på Telegraph fyldte vi igen flasker (2x750ml vand) spiste en saltpille og fik tisset af. Samtidig kom Hong op og vi nåede lige at få fat i ham ved bunden af Galibier. Han havde valgt at køre gennem depotet på toppen af Telegraph. MEN depotet i Valloire, ligger et par km op ad Galibier, ikke optimalt når man sidder med tomme flasker. Mikael havde kørt de 2 første bjerge sammen med mig, men han havde nok kørt et par slag for højt + drukket lidt mindre end mig. Det resulterede i at han slap mit baghjul og fulgtes med Hong istedet. Han fortalte mig efter løbet at han efter et par km fik problemer med sit syn, som til sidst forsvandt helt ... det er hvad for lidt væske og for høj puls betaler tilbage med ... heldigvis kom han ovenpå igen og måtte køre resten af løbet forsigtigt og med ekstra pauser. Jeg fortsatte for mig selv mod Galibier og jeg havde forberedt mig på det første stykke ... men blev alligevel snydt. Det ligner der er fladt, det er der IKKE! Det siger faktisk op mod 8% men det ligner der er fladt pga. de bjerge der ligger omkring. For at slå tiden ihjel, snakkede jeg lidt med en gut fra Holland. Det hjælper lidt at snakke, når hjernen spiller et puds. Ved "broen" som markerer overgangen til de sidste km på galibier, bliver der meget stejlt. Igen var mit fokus på pulsen og jeg kørte op, uden større problemer end varmen. Som vi bevægede os opad, kom der dog en kold vind, som afløste varmen. Det var dejligt. Galibier er bare et ondt bjerg, jeg er SÅ glad for at min strategi holdt. Jeg så en del i krise og jeg ville nødigt have stået der med kramper og krise. 2km fra toppen holdt vores bil og efter et kort stop, hvor jeg fik fyldt begge dunke (som var tomme igen) og en cola i baglommen. Jeg fik kørt det sidste stykke op, som er meget stejlt. På toppen, hurtigt i Vest+ærmer, der var koldt koldt koldt deroppe. Jeg besluttede at drikke min cola på nedkørslen ... hmmm jeg vælger nok en anden løsning næste gang :-) Det første stykke nedkørsel på Galibier er faktisk lidt livsfarligt. Vejen svinger og er smal og kører man ud over kanten, er det mere eller mindre frit fald, uden autoværn. Men colaen smagte godt. Resten af turen til Alp d´huez gik i max tempo. Det meste af turen lå jeg på grænsen af hvad mine gear kunne følge med til. 60-75km/t. Der var ret meget modvind og på dette stykke gælder det om at finde en gruppe at køre med! Bunden af Alp d´huez blev nået og opad gik det. Jeg kunne efterhånden mærke at jeg havde været i gang mange timer, kombineret med at solen nu var rigtig varm og det første stykke er meget stejlt. Jeg satte derfor tempoet ned til 160 puls/min. så jeg var sikker på at holde helt til mål. Hold da op der var langt op :-) Igen brugte jeg finden med at snakke med et par stykker. Det hjælper bare rigtig meget mentalt, samt det hjælper med at holde pulsen lidt i ro ... ellers kan man jo ikke snakke. Her var der mange der have krise. Folk der gik op! Holdt pause i skyggen, stod foroverbøjet over styret, eller kastede op. Det lyder nok ik så pænt, men jeg fandt sgu lidt ekstra energi ved at se de andre være i krise, alt er jo relativt og i denne situation så det sgu ud til at jeg havde det meget godt, på trods af min hjerne forsøgte at fortælle mig lidt andet. Da jeg kunne skimte byen på toppen, blev jeg lettet, nu var det bare det sidste stykke op. Vinden blæste heroppe, så jeg fandt et baghjul og blev pacet frem på den måde, det sidste blev brugt på at køre max de sidste 2km, så da jeg endelig kørte over målstregen, var der ikke en watt tilbage i de ben. Men La Marmotte var overstået og jeg havde den fedeste fornemmelse i kroppen, jeg gjorde det! Og jeg holdt mine aftaler og min strategi holdt! Ganske godt tilfreds med egen præstation, kunne jeg nappe mig et bad, et par store øller og grillmad på Danskis terrasse, mens solen forsvandt. En fantastisk dag, et fantastisk løb og en fantastisk oplevelse rigere! Jeg slutter som nummer 833 i tiden 7:33:48, guldtid :-) Der var 6233 der fuldførte løbet, den langsomste brugte 13:50:00 og den hurtigste 5:82:23.

Et par gode råd:
Mad og drikke er ekstremt vigtigt når man begiver sig ud i et projekt som La Marmotte!!! Jeg havde været omhyggelig med at fylde alle depoter i dagene op til. Masser at drikke og gerne Isotonisk drikke. Derudover ingen rødt kød (eller øl) og masser af pasta og hvidt kød med salt på. På selve løbsdagen havde jeg på forhånd stukket 2 red Bull i baglommen + 2x750ml flasker på cyklen, med mild energidrik. Derudover havde jeg et par barer og 6 geler, samt 4 bløde boller med nutella. Jeg spiste næsten det hele, på nær en bar og et par geler. Jeg fyldte vand på begge tomme flasker på Telegraph og Galibier, samt fik en cola på Galibier. Mindre kunne ikke have gjort det. Jeg kørte med gearing 34x28 som mindste gear, det passede mig fint. Derudover kørte jeg 100% på puls. Meget få gange brød jeg min egen aftale om ikke at komme over 170. Det skal siges at disse grænser er individuelle!!! Så test det i forvejen. Det gøres nemmest ved at du "gætter" på hvad din langdistance puls er. Så kører du en dag ca. 100km hvor du virkelig forsøger at holde pulsen konstant på dit "gæt". Hvis du efter de 100km stadig har energi til at fortsætte, så ligger du enten under eller på grænsen. Kommer du i krise, eller benene bliver "tomme" så skal du sætte dit "gæt" nedad. På langdistance som La Marmotte, kan det være 3-4 pulsslag pr. min. der kan gøre en forskel, til den gode eller dårlige side. Og til sidst. Start bare langsomt ... du skal nok komme af med eventuelt overskud på de sidste 13km opad Alp d´Huez...