torsdag den 18. maj 2006

Opstraming

Min racer trænger til en opstramning + gennemgang og justering. Jeg passer og plejer den, men da jeg skal til løb snart, vil jeg gerne have den 100% ok. Der er begyndt at komme nogle knirkelyde og jeg kan simpelthen ikke lokalisere dem selv ... måske krank, måske pedal ... det er i hvert fald ikke mine kliksko, jeg har lige skiftet klamperne, og det hjalp heller ikke. Der er også lidt slør i bagdækket og gearet kunne godt bruge en justering. Mekanikkeren mener det er kranken, så den må jo skiftes. Jeg har bedt FABIN-sport gå den igennem fra A-Z og skifte hvad der evt. skal skiftes af kabler og evt. slidte lejer etc. så den kan blive 100% top tunet til mit løb. Jeg VIL bare ikke gå ned pga. fejl på udstyret ;-) Jeg skal hente den igen mandag og så må vi håbe den spiller. I mellemtiden kan jeg køre en lille tur på min regnsvejrscykel, vejret passer i hvert fald til den ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar