
På disse sider kan du læse om de oplevelser og tanker jeg har omkring cykling, målsætning, motivation og træning. Siden er personlig og du kan betragte det som min åbne cykeldagbog.
torsdag den 27. april 2006
De nye hjul + dæk kører fantastisk

mandag den 24. april 2006
Træning på sydfyn
I weekenden blev det til en tur til fyn i den nye campingvogn. Det var ikke mindre end genialt. Karina og Victor tog på shoppe/cafe tur med Maria og Bertram, mens jeg nappede en træningstur i de sydfynske alper på 75km. Det var jo perfekt! om aftenen mødtes vi så igen og smed en kylling/pølser etc. på grillen. Det var dælme en hyggelig tur. Søndag hjemad og vi puttede campingvognen i min fars opvarmede hal søndag aften. Så er den klar til udrykning. I dag mandag tog jeg så cyklen på arbejde, kom desværre lidt sent afsted, så jeg skulle køre max hele vejen. Men lækkert vejr, glæder mig til hjemturen, tror det bliver sol! By the way ... de nye fælge lyner mod vejen ;-)
fredag den 21. april 2006
Nattræning
Jeg har været en tur på nattræning. Speciel oplevelse at suse afsted på en mørk mørk landevej med over 30km/t. Jeg kørte 74 km, snit på 27,5 km/t. 10km fra mål/hjemme løb lygten tør for strøm ... Det var godt nok sort de næste km, til jeg nåede by og gadelygter. Der er ingen tvivl om at det var god træning. Det er meget anderledes at køre om natten, men også lidt hyggeligt.
mandag den 17. april 2006
Campingvogn

tirsdag den 11. april 2006
Nye hjul
Så er mine nye hjul kommet - Campagnolo Eurus. Jeg har samtidig investeret i nye slanger + dæk. Jeg regner med at samle det hele og montere dem i løbet af de næste 14 dage. Jeg glæder mig til at prøve dem!
torsdag den 6. april 2006
Til de hardcore
Der findes et diplom, for de virkelig hardcore ... LINK
Det hedder: "En Svensk Klassikker"
Reglerne for at erhverve diplomet er enkle. Fuldfør inden for en tolv måneders periode:
- Engelbrektsløbet, 60 km, langrend
- Vasaløbet eller Öppet Spår, 90 km, langrend
- Vätternrundt, 300 km, cykel
- Vansbrosimningen, 3 km, svømning
- Lidingöloppet, 30 km løb
... Træning træning træning ... MEN, det der med langrend ... det kan de beholde!
Jeg overvejer om dette skulle være næste års prøve: STYRKEPRØVEN
Total stigningshøyde Trondheim - Oslo = 4304 meter.
Stigningshøyder:
Sør-Trøndelag =1909 meter
Oppland =1061 meter
Hedmark =764 meter
Akershus = 530 meter
Oslo = 40 meter
Total fallhøyde Trondheim - Oslo = 4245 meter (differansen er forskjell i høyder ved start / mål) Fallhøyde (utforbakker):
Sør-Trøndelag =967 meter
Oppland =1781 meter
Hedmark =838 meter
Akershus =524 meter
Oslo =135 meter
Det hedder: "En Svensk Klassikker"
Reglerne for at erhverve diplomet er enkle. Fuldfør inden for en tolv måneders periode:
- Engelbrektsløbet, 60 km, langrend
- Vasaløbet eller Öppet Spår, 90 km, langrend
- Vätternrundt, 300 km, cykel
- Vansbrosimningen, 3 km, svømning
- Lidingöloppet, 30 km løb
... Træning træning træning ... MEN, det der med langrend ... det kan de beholde!
Jeg overvejer om dette skulle være næste års prøve: STYRKEPRØVEN
Total stigningshøyde Trondheim - Oslo = 4304 meter.
Stigningshøyder:
Sør-Trøndelag =1909 meter
Oppland =1061 meter
Hedmark =764 meter
Akershus = 530 meter
Oslo = 40 meter
Total fallhøyde Trondheim - Oslo = 4245 meter (differansen er forskjell i høyder ved start / mål) Fallhøyde (utforbakker):
Sør-Trøndelag =967 meter
Oppland =1781 meter
Hedmark =838 meter
Akershus =524 meter
Oslo =135 meter

Nye hjul
Overvejer om jeg skal køre en tur fredag efter arbejde istedet for lørdag ...
... Jeg kom ind af døren i går, frosen som et stykke Thulinkød ... mens jeg står og ryster i gangen, siger Karina ..."UPS var her i dag med dine cykelfælge fra Tyskland ...!" Pause ... Mig hurtigt af tøjet og ind med cyklen, løber ind i stuen mig: "Hvor er de? Er de fede?" Karina: " Nå ja, jeg sagde han skulle komme igen med dem mandag ... Jeg havde ikke lige kontanter til at betale ham ..." HAHAHA lang næse til mig :-)
Jeg har fri til efter påske ... så jeg tror jeg skal træne i næste uge ...
søndag den 2. april 2006
Fjorden rundt
Jeg var i dag en tur rundt om Roskilde Fjord, en tur der skal gentages som ”test” tur, hvorfor jeg lige vil liste lidt data på denne tur:
Jeg kørte først til Roskilde i modvind, det blæste ca. 8 m/s sydvestlig vind. Der var tørvejr de første 30 km, men da jeg nåede til den vestlige side af fjorden, blev det regn. Temperaturen var omkring 7 grader hele vejen. Ved Frederikssund kørte jeg nordover, Græseby etc. og endte ved Buresø. Jeg drejede efter Buresø til højre ved Slagslunde og kørte via Slangerup hjem igen. Hele turen var på 101 km og det tog 3 timer og 55 minutter. Gennemsnitlig fart var på 25.8 km/t Jeg forbrændte totalt 3586 Kcal. I denne uge har jeg totalt forbrændt 11274 Kcal. Næste uge bliver helt efter min træningsplan en restutitionsuge.
lørdag den 1. april 2006
Cyklen forårsklar!


1. april
Jeg har nu cyklet 774 km. Benene er ved at være ok og vægten falder langsomt. Jeg er nu kun 2 kg fra den vægt jeg har sat som mål for i år. Der er dog lang vej endnu, før jeg er klar til melfar24. Jeg er endnu ikke begyndt på de lange distancer, jeg kører omkring de 65 km pr. træningsdag. Jeg håber i løbet af de næste uger at komme op på omkring 100, da det er nødvendigt for at kunne tage 2-3 endnu længere ture omkring de 200 før løbet den 3. juni. Jeg har cyklet på arbejde onsdag og fredag i denne uge og punkterede begge gange ... det er bare for meget. Der ligger så meget skidt på vejen efter vinteren, jeg har derfor besluttet at prøve med dækindlæg det næste stykke tid, for lige at prøve det af. Vi overvejer at købe en campingvogn, så vi kan komme lidt rundt som i gamle dage, da vi havde vores landcruiser. I øvrigt er vores Landcruiser kommet hjem fra Afrika igen, den har kørt 15000 km uden så meget som en punktering eller en skrue der skulle strammes, det er da ret godt gået af en bil der havde kørt 330.000 da vi solgte den! Se mere på http://www.southing.com
Abonner på:
Opslag (Atom)