På disse sider kan du læse om de oplevelser og tanker jeg har omkring cykling, målsætning, motivation og træning. Siden er personlig og du kan betragte det som min åbne cykeldagbog.
mandag den 28. december 2009
12 timers spinning 16.januar!
Jeg har tilmeldt mig 12 timers spinning den 16. januar 2010. Det bliver spændende at se hvordan det går :-) Konceptet er 1 ny instruktør i timen og så er det ellers bare derudaf i 12 timer. En værdig træning som opvarmning til Melfar24. Her er mere info om løbet, dog er der ikke flere pladser. http://www.energiogsundhed.dk/visdata.asp?ID=2
Fik gavekort til Melfar24 i julegave
Var så heldig der lå et gavekort til startgebyret i Melfar24 under juletræet, lækkert :-) Det er hængt op, så jeg ser det hver dag, forhåbentlig hjælper det på motivationen.
tirsdag den 22. december 2009
Det sner stadig ... 1000km før jul er nået!
Havde en ide om at runde 1000 km i dec. før jul. Det lykkedes idag at nå op på 1013, så i morgen kan jeg holde fri med god samvittighed. Fulgtes hjem med Hald i mega snevejr. Vi kunne holde 20 i snit. Jeg havde lige foden nede en enkelt gang, da jeg kørte udenfor cykelstien og ramte et hul, men ellers gik det faktisk meget fint. Bilerne skøjtede til gengæld rundt og der var næsten dømt julehygge på cyklerne. Da jeg kom hjem lå der brev fra Melfar24, der er en plads klar til mig ...
mandag den 21. december 2009
Noget af en omvej ...
På vejen hjem idag besluttede jeg for at køre en omvej. Mest for at se om jeg kan nå de 1000 i december før jul :-) Og så selvfølgelig fordi min nye cykel er en kærkommen afløser fra den gamle skærveknuser. Jeg tog beslutningen da jeg kørte langs motorvejen mod værløse, her var der nemlig fint rydet for sne. Jeg fortsatte mod Farum og længere nord på, til sidst nåede jeg Rungsted. Damn det var koldt, jeg kørte sydpå langs strandvejen og der er åbenbart ikke økonomi på strandvejen til at få ryddet ordentligt for sne. Det blev nogle trælse km til jeg kunne dreje fra ved Klampenborg og kørte over Lyngby og via ring 4 til Ballerup. Sikke en omvej. Det blev til ca. 68 km, men det var noget af en oplevelse. Håber snart sneen forsvinder, så der kan køres uden fare for liv og lemmer. Var kun af cyklen 2 gange, heldigvis ikke noget alvorligt. Temp. på -3 det meste af vejen sørgede for at jeg ikke fik hedeslag :-)
tirsdag den 15. december 2009
Sne og på ny cykel :-)
Så blev den nye cykel prøvet. Den kører fint og det var ren luxus og svineri med udstyr at starte med at køre 60 Km i snevejr på den ... i øvrigt årets første sne af betydning. Den klarede det fint, men der var godt nok p... glat.
mandag den 14. december 2009
Indstilling af cykel
Så er den nye cykel indstillet. Jeg har brugt denne side som udgangspunkt. http://www.strawberrybicycle.com/frames-custom.php Det tog lidt tid at måle det hele op, men nu har jeg et godt udgangspunkt at stille på, hvis der er noget jeg føler ikke spiller optimalt. Nu glæder jeg mig bare til at komme på landevejen og prøve den af, det bliver ren luksus.
Opdatering ... det viste sig at sadlen sad ALT for lavt. Men det var da rimelig nemt at ændre på!
Opdatering ... det viste sig at sadlen sad ALT for lavt. Men det var da rimelig nemt at ændre på!
søndag den 13. december 2009
Fjorden rundt med Jan
Så blev det til den dejlige søndagstur jeg kalder "rundt om fjorden". 106,5 km kørt, med kun ca. 27 i snit, men hva, det er jo ik nu formen skal toppe :-) Med de 106,5 runder jeg 740 km i december, så alt går efter træningsplanen. Havde egentlig kun planer om at køre 1000 i dec. men det ser ud til det bliver til lidt mere pga. det "gode vejr". Vi kørte hjemmefra kl. 08.00 i 5 graders frost, så hele vejen rundt tog vi det helt roligt i sving, da der var god risiko for en røvtur. Det var fedt vejr, solen stod op over fjorden og det gav ren energi at køre op langs fjorden til Frederikssund og ind over Græse, Slangerup og Ganløse til Måløv og hjem igen. Min cykel var helt ad h til. Den skreg efter olie og hakkede over i tænderne, hver gang det gik lidt opad... glæder mig SÅ meget til jeg får min nye vinterracer!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)