Paris-Brest-Paris ... whatever it takes

Jeg kørte Paris - Brest - Paris (PBP) 21. august 2011. Selve turen har jeg lidt problemer med at huske i detaljer. Det skyldes efter sigende, at hukommelsen påvirkes af manglende søvn, stress og fysisk belastning. 3 ting der var rigeligt af under PBP for mit vedkommende. Så alle detaljer jeg nævner om tid og sted, må tages med forbehold... Vi var et team på 4 personer der stillede til start sammen. Michael, Henrik, Torben og jeg, tak for en fed tur! Her følger lidt af mine oplevelser.

Dagen før start
Dagen før start, hentede vi alle papirer, numre etc. ved starten. Det var første møde med det franske bureaukrati... helt fantastisk studie, knap så fantastisk når man kører cykelløb, MEN det er ens for alle deltagere og det må ses som en del af charmen ved dette løb. Alt er simpelthen planlagt til mindste detalje og de fleste steder er der kontrol over kontrollen... eksempel - vi ankommer til udlevering, her er der lavet en labyrint af høje hegn, her starter man så, for at få adgang til labyrinten, viser man sin refleksvest + tilmelding. Så kommer man til lyskontrol, her skal stemples for ok at lyset kan tændes ... og så står der en og kontrollerer, at det er slukket. Herefter parkeres cyklen og man går ind i en hal og finder den kø, der er lavet for de der taler engelsk. Her bliver kort til stempling, chip, kort, numre til cykel etc. udleveret + man får fortalt hvordan det hele skal monteres. Ved udgangen, viser man så sit pas ... ellers får man ikke sin cykel med ud. Alt sammen ret smart og sikrer at alt fungerer. Det eneste man skal huske, er at have styr på alt ... Glemt pas = du får ikke din cykel med ud! Forkert str. refleksvest = du kan ikke bytte den. Glemt en lygte eller andet? Ingen godkendt cykel. Anyway, vi havde styr på alt, fik vores stempler og papirer og kørte retur til hotellet :-)

Starten
På startdagen, stod vi sent op og spiste et godt måltid mad. Resten af dagen gik egentlig bare med at vente og gennemgå de sidste detaljer. Vi kørte til startområdet ca. kl.15.00 og det var meget meget varmt! Vi skulle gennem flere sluser, for at nå frem til starten, alt sammen fantastisk fransk og bureaukratisk. Vi havde heldigvis taget ekstra vand + mad med, der var en del der ikke havde provianteret, hvilket resulterede i dehydrering, allerede inden start ... der var ingen steder at hente vand. Vi startede kl.16.24 og det gik i samlet flok med pacecar ud af Paris. Da vi kom fri af byen, kom vi ud i en del vind og åbne arealer. Noget der gav kamp om pladsen på viften. Folk kørte ret vildt og vi fyldte hele vejen. Noget der i PBP bliver slået hårdt ned på! Et par gange kom officials forbi og advarede os og det endte med de stillede sig op et par steder og noterede ryttere. Om disse blev straffet eller taget ud af løbet, fandt jeg aldrig ud af. Vi valgte efter ca. 40km at køre ind på en gård, for at få fyldt vand på. Herefter kørte vi i vores eget tempo, hvilket var godt, efter at have trukket lidt for hårdt fra start... på trods af vores aftale om ikke at køre stærkt fra start, lå vi alle med meget høj puls. Om det skyldes varmen, nervøsitet, hastighed ... nok en kombination. Som aftenen fald på, fandt vi sammen med en svensk gruppe. De kørte ret godt, dog forcerede de på bakkerne. Vi forsøgte at snakke lidt med dem og vi fandt en fin rytme. Vi ankom til Villaines-la-Juhel ved midnat, hvilket stemte fint med vores plan. 221km var kørt.

1. nat
Natten i Frankrig er sort og i PBP kul sort! Vi kørte meget på landet, uden andet lys end vores medbragte lygter. Der var alt for mange "friske" cyklister, som efter min mening kørte med hovedet under armen. Det kræver stor diciplin at køre træt på cykel i totalt mørke og stadig holde hjul ... samtidig må man huske, at italienere, franskmænd og mange andre, meget nødig tager en føring. Så når de nærmer sig fronten, slå de ud til højre og venstre og så er det bare om at holde fokus for ikke at ryge i asfalten. Efter 310km kom vi til Fougeres, kl. 3.23. Husker intet. Efter 364 km til Titeniac 5.37. Efter Titeniac gik det mod Loudeac, hvor vi havde vores tasker i en varebil. Som morgenen begyndte at komme frem, var der stille overalt også blandt os cyklister. Alle var trætte, jeg selv var flere gange ved at falde af cyklen af træthed. Jeg forsøgte mig med musik og det hjalp gennem natten, men hen på morgenen, var det næsten med til at "lulle" mig i søvn. Eneste medicin var at snakke med dem der kørte ved siden af. Jeg hørte efter løbet om en danske der havde ført en lang snak med en italiener ... på dansk og italiensk. Ingen havde forstået et kvæk, men samtalen havde stået på over timer ... alt for at holde sig vågen.

1. Pause - 15 minutter
Vi ankom til vores depotbil i Loudeac kl. 09.14 efter 449km. Vi besluttede at snuppe 15 minutter på ryggen i bilen. Henriks hjul var blevet skævt, så han ville flytte kassetten over på vores ekstra hjul. På billedet ses fra højre, Henrik der skifter kassette, Torben, Michael og jeg der deler en dejlig morgen...

Deffekt nummer 2
Efter Henriks hjul var ordnet og vi havde ligget lidt ned, måtte vi afsted igen. Efter vi havde kørt mindre end 5 km springer et eger i Michaels baghjul... på den igen. Heldigvis kunne Stig komme hurtigt med følgebilen og så kunne Henrik få lov at skifte tilbage til sit skæve baghjul, så Michael kunne få "nyt" baghjul. Mens Michael og Henrik pillede ved udstyr, kørte Torben og jeg videre i langsomt tempo. Det var som om hver lille undskyldning der kunne bruges til et stop, blev brugt. Så vi fik pisset, skiftet bluser, fundet ting i lommerne ... etc. etc. hver gang med muligheden for at lille stop. Michael og Henrik kom hurtigt op til os igen og vi fortsatte mod Carhaix-Plouguer. Som vi nærmede os Carhaix, blev Michael mere og mere træt ...

Nyt baghjul
Vi lander i Carhaix kl.13:22 efter 525 km og 21 timer i sadlen. Her får Henrik en cykelsmed til at se på hans baghjul. Det kan ikke umiddelbart fixes, så Henrik køber et nyt Mavic Aksium hjul og efterlader sit Cosmic Carbone hos smeden og Henrik har ikke set sit baghjul siden.

Next stop Brest

Vi kører nu mod Brest og mod "halvvejsmærket". Det er en ret syret fornemmelse, at have kørt ca. 600 km og kun være halvvejs. Samtid ved jeg at der kun er en vej tilbage ... og det er den vi lige har kørt. Samtidig er tanken nærliggende ... jeg har dårlig kunne komme hertil og nu skal jeg snart vende min cykel og køre retur ... pyha. Det er nok på sin plads lige at skrive lidt om "bakkerne". Hele ruten er meget kuperet (se profil til venstre), for ikke at sige ekstremt kuperet. Specielt fra Loudeac til Brest og retur, er det helt galt. 4-5 km lange bakker, med stigninger op til 6% er helt normalt. Og de kommer som perler på en snor. Jeg har ikke kunnet finde officielle tal, men uofficielt er der mellem 11.000 - 13.000 højdemeter på ruten, sammen med rigtig dårlig, grov asfalt, er det med til lige så langsomt at banke alt energi ud af kroppen. Det giver ikke meget gratis og ligge på hjul og hastighederne på bakkerne er nærmere de 20 end de 30. Og snart er det nat igen ... Tanker om vejen hjem, bakkerne, natten, den grove asfalt, mangel på søvn ... jeg ved ikke hvilke af disse ting der er værst, men på vejen mod Brest, står det klart at Torben og Michael må af cyklerne og sove når vi når Brest, så ser verden forhåbentlig lysere ud. Vi har hjemmefra aftalt at vi ikke skilles på ruten, så Henrik og jeg følges med Michael og Torben til Brest, hvor vi skilles i to hold. Michael og Torben vil sove 4-6 timer, Henrik og jeg vil stadig køre efter en god tid. Kl. er nu 17.45, vi har kørt 618 km på de sidste 25 timer og 21 minutter.

2.nat
Henrik og jeg sætter næsen mod Paris og aftenen falder på. Samtidig trækker det op til regn. Nu kan vi se mange der kører mod os. Ganske god fornemmelse at vide at vi er på vej hjem, de er på vej til Brest :-)  På vejen fra Brest følges vi en kort overgang med en gruppe danskere. Jeg husker en episode, hvor der er en der punkterer på vejen ned af en stejl bakke. Han er så træt, at han heldigvis ikke bremser, jeg ligger lige bag ham. Da vi holder stille og venter på at han skal skifte dæk, begynder han at tale sort, et foredrag om damer eller noget i den stil... cyklen ligger i vejkanten. Heldigvis er der et par af gutterne der samler hans cykel op, skifter slangen, pumper etc. og sætter ham op på cyklen igen. Stadig i gang med historien, fortsætter vi. Han var træt, men sikken viljestyrke! Henrik og jeg kører vores eget tempo og snart er vi bare os to. Natten kommer og vi er tilbage i Carhaix efter 703 km, 22:20. Vi bliver enige om at vi hellere må snuppe en pause til og vi ligger os hen over bordet, som to fulde mænd og aftaler at vi vil køre igen efter 15. min. Uden ur eller andet slået til, lykkedes det os at sove 15 minutter og vågne præcis efter et kvarter. Fantastisk. Så er det på den igen og mod Loudeac. Nu er det mørkt, det begynder at regne og så kommer der et uvejr. Der falder uhyggeligt meget regn og det brager med torden og lyn omkring os. Det er ret skræmmende og vi ser ikke ret mange andre på cyklerne. Til gengæld ser vi cyklister alle andre steder. Svøbt i alufolie, i telefonbokse, døråbninger, garager. Jeg hørte om et par stykker der havde fundet en bil der ikke var låst, som de havde lagt sig ind i. Det var ren overlevelse. Henrik og jeg kørte paradekørsel ved siden af hinanden og talte sammen får at holde os vågne. Hvad vi talte om aner jeg ikke, men det har sikkert været klogt. Vi holdt en pause på en kaffe og fik en kop kakako, her mødte vi nogle asiater, der var på vej mod Brest, de lignede mere døde end levende. Vi mødte også et ægtepar, damen var rædselsslagen pga. de mange lyn. Set i bakspejlet var det nok også kørsel med lettere forhøjet risiko... vi ankom til Loudeac kl. 03:16, efter 782 km og er gennemfrosne, gennemblødte og trætte. Vi aftaler med Stig at vi lige vil tage 30 minutter og så skal han vække os. De 30 minutter bliver til 1 time og så er vi på vej igen. Med tørt tøj og humøret højt. Nu er der jo kun 400km hjem ...

Sidste dag
Ankomst i Tinteniac 08.07 efter 864km. Der er nu meget få cyklister i depoter og på vejen. Jeg husker ikke så meget af denne dag. Bakke efter bakke, by efter by. Jeg er efterhånden noget træt i det og spørgsmålet er hvad der skal til, for at jeg kan få lidt motivation tilbage... Fougeres kl.10.15 efter 921 km.   Vi følges med nogle Franskmænd, som kører rigtig godt. De har en mand med i frontgruppen og kørte selv med et stykke tid, men mente det blev for vildt. De har fuld service vogn med, og det lader til at være nogle solide herrer. De kører dog lige en tand for stærkt, så selvom vi havde hentet dem, må vi slippe dem igen. Det virker som om der er langt hjem og der er brug for et mirakel. Henrik regner, regner og regner. Han kommer frem til, at hvis vi kører med den og den hastighed, kan vi nå ind, før 56 timer. Det ville jo være helt vildt over mål og samtidig har han regnet ud, at det kan lade sig gøre. Motivationen vender retur og vi cykler afsted med mininal brug i depoter og generelt på pauser. Villaines-la-Juhel 1009 km, kl.14:08. Mortagne-au-Perche 1090 km, kl. 17.54. Nu er kan vi næsten lugte paris og de største bakker er bag os. Det bliver til nogle gode føringer og vi har samtidig fået vinden i ryggen. Der er flere der forsøger at fange vores hjul, men mod Dreux kører det bare for fuld musik. Nu skal vi hjem. Dreux er sidste stop, 1165km kl.20.43, hurtigt stempel og på cyklen igen.

Kører vi forkert?
De næste timer, til vi er i mål, bliver jeg så ramt af mental træthed, at Henrik bliver min redning. Da det bliver mørkt og vi nærmer os Paris, er ruten lagt på kryds og tværs mellem de mange småbyer. Ikke nok med at vi skal igennem alle byer, vi skal også rundt og rundt i hver by. Kombinationen med dette + min træthed bliver at jeg har mistet min stedsans helt. Efter jeg (10-15 gange?) har sagt til Henrik: "jeg tror vi er kørt forkert" må han sige til mig, at nu er det slut. Ikke flere kommentarer om det. Jeg tænker: "ha, bare vent Henrik, om lidt er vi i Dreux og så får vi se hvem der fik ret!"Men på mirakuløs vis er vi pludselig på vej in i Paris! Alle skilte havde da også peget i denne retning, men alligevel ... jeg havde forventet at se Dreux igen. Jeg er helt ked af at jeg har vrøvlet sådan og samtidig har jeg på fornemmelsen at vi skal skynde os, hvis vi skal nå det inden de 56 timer, så op på stor klinge og så får den en over nakken ind gennem forstederne. Tænk sig der stadig er kræfter til en lang spurt efter så mange km.

I mål
Vi kommer i mål og YES vi nåede det inden for tiden. Da finder vi ud af Henrik har regnet forkert! Vi var ikke ved at runde de 56 timer, vi var ved at nå 55. Vi slutter således i tiden 54 timer og 49 minutter kl. 23.14. Det bliver til en 8. plads blandt Danskerne. Ud af 5192 har 82% gennemført og vi ender som nummer 149. Vi er ganske tilfredse med det resultat! Michael og Torben kommer i mål efter 69 timer og 49 minutter som nummer 1003. 

Udstyr:
Aldrig gå ned på udstyr ... Vi havde naturligvis brugt tid på at alt udstyr skulle være iorden. Der er mange måder at køre PBP på, og mange muligeder ifht. søvn, udstyr etc. Udstyr og plan, må naturligvis matche. Vi kørte PBP for at få en god tid og vi kørte det på high end racerudstyr.

Jeg kørte på min Focus Izalco, med SRAM red, gearing 54x39 for og 11-23 bagpå. Mine hjul var 50mm fullcarbon Gigantex fælg, nova super light nav, specialbygget i england hos www.wheelsmith.co.uk. Dækvalg var continental GP 4000S. Til lejligheden var monteret 2 stk. forlygter og en saddeltaske. I tasken en slange, en regnjakke, dækjern og lappegrej. Jeg havde lagt gel under styrbåndet og saddel var en Specialized Toupe. På turen så jeg mange, der havde masser af udstyr med. På intet tidspunkt manglede jeg noget og ud over de mange lygter og saddeltasken, havde jeg ikke så meget ekstra med, ifht. kørsel i et alm. løb i DK.

Cykeltransport
Vi var så heldige at få vores cykler transporteret til Paris i en varebil. Det var Stig Mondahl stod for supporten. Han kørte også til Loudeac  hvor han stod klar med bil + tasker. Stor tak til Stig for hjælpen! http://www.mondahl.dk/.

Paris-Brest-Paris ... the master plan

Søndag d. 21. august kl.16.00 går det løs. Der er oprettet hele 2 hjemmesider om løbet. LINK
Vi kan følges live under løbet på dette LINK.
Mit "framenumber" er 1589.

Denne plan er vores best case og den vi kører efter fra start. Hvis vi holder den, er vi inde under 57 timer ... det primære mål bliver dog at gennemføre, mens under 60 timer er tilfredsstillende og under 57 er ovenud sejt!

Kontrolsted	Ankomst
Paris	16:00
Villaines La Juhel	23:30
Fougeres	3:10
Tinteniac	5:35
Loudeac	9:30
Carhaix	13:15
Brest	17:45
Carhaix	23:00
Loudeac	2:45
Tinteniac	7:00
Fougeres	9:45
Villaines La    Juhel	14:00
Mortagne Perche	18:00
Dreux	22:00
Paris	2:30

Vi skal bo:

Hôtel Aérotel
88 rue du Docteur Vaillant
78210 - Saint Cyr l'Ecole

 

Skulle der være andre fra DK i området, der har lyst til at dele en cola, før eller efter løbet, så slå et signal på +45 25501570.

Dette bliver sikkert det sidste livstegn før løbet - vi ses på den anden side :-)

Lidt om målsætning

I anledning af sommeren, har jeg ryddet op i mine gamle papirer. Jeg er i den forbindelse faldet over nogle noter omkring målsætning, som jeg syntes jeg vil dele i vanlig ”brainstormstil”. Nogle tanker der de seneste år har ligget i baghovedet for mig i forhold til cykling. Hvis ambitioner om at nå et givent mål skal blive en realitet, må der nødvendigvis laves en plan og en systematik, men ikke mindst et klart mål. I forbindelse med målsætning er der flere spørgsmål jeg stiller mig selv (og det er sådan set ligegyldigt om målet er at cykle 1200km eller cykle til arbejde om ugen vinteren igennem!).


Spørgsmålene er:
1. Hvad er succeskriterierne?
En bestemt tid i et løb, antal km, placering, vægt, kondital, kørte km til træning, træningsdage, kort sagt, hvordan vil jeg evaluere om jeg har nået målet?

2. Er forudsætningerne til stede?
Har jeg den rette viden, udstyr, tiden til træningen, fysisk formåen?

3. Hvilken indsats kræves det at få succes med dette mål?
Hvor mange timers træning, løb jeg skal deltage i, hvordan ser et bud på en træningskalender ud?

4. Har de involverede den rette indstilling?
Hvad siger mine omgivelser til ideen, bakker familien op, vennerne og træningspartnerne?

5. Er jeg parat til at lave et fravalg?
Er det ok at bruge mindre tid til venner, familie, børn, fjernsyn, bøger og fritid generelt? Kan jeg acceptere at nedsætte forbrug af alkohol, slik, sodavand og junkfood? Hvad med økonomien, har jeg råd til udstyr, rejser, startgebyrer? Vil jeg bruge mine feriedage på cyklen?

Der er helt sikkert en masse andre måder at gøre det på. Men jeg bruger ovenstående model. Når jeg har tænkt det hele igennem, er det relativt let at sætte målet. Derefter lave en plan for at nå målet. Og til sidst føre den ud i praksis. Så evaluerer jeg naturligvis undervejs og retter ind hvor det er nødvendigt. Når jeg har ovenstående i hovedet, er det også lettere at tage de små valg i hverdagen, det er jo en del af en større målsætning. Skal jeg cykle i regnvejr? Ja, ellers når jeg ikke denne måneds træningskm. Skal jeg nøjes med et enkelt glas vin? Ja, ellers er træningen fra i går spildt. Skal jeg springe den fødselsdag med familien over? Ja, ellers får jeg ikke kørt det kvalifikationsløb. Etc. etc. Det er i øvrigt samme model jeg har anvendt i forhold til studie, job etc.

La Marmotte 2011 - 175km, 5000hm

Det er Lørdag d. 2. juli, klokken er 5.00 og udenfor er det mørkt. Jeg befinder mig i en køjeseng, på toppen af Alpe d´huez på Hotel le Refuge, et Danski hotel. I dag er det dagen, hvor jeg skal prøve kræfter med La Marmotte. Et legendarisk løb i alperne, 175km over bjergene Glandon, Telegraph, Galibier og Alp d´huez, ialt 5000hm. Vi ankom torsdag formiddag og torsdag og fredag er gået med korte ture på cyklen og at lade op med pasta og lasagne, samt masser af vand og salt. Jeg føler mig klar, men også meget spændt. Jeg har hørt meget om dette løb og en fællesnævner er, at det skal køres med respekt for egne evner og mådehold på de første bjerge, da løbet er hårdt, hårdt, hårdt. Efter jeg har spist morgenmad, triller jeg stille ned til starten. Vi er 3 der har aftalt at starte sammen og så se hvor længe vi kan holde sammen. Nedkørslen til starten er meget kold! Og jeg er glad for jeg har taget overtrækstøj på. Heldigvis har vi en bil stående nedenfor og kan aflevere de overskydende tøj, før vi begiver os til starten. Vi er i start 2, som er 7.30. Derfor er vores numre sorte. Det er relativt nemt at finde ind i starten, der står officials overalt og man bliver ledt ind i den rette boks, alt efter hvilken farve og nummer man har. Starten går og vi begynder at køre mod bunden af Glandon. Vi havde egentlig aftalt at tage den med ro, men jeg fryser helt vildt og sætter derfor noget tempo på, så vi holder godt 45 til opstigningen starter. Det sætter lidt kulør i kinderne og det var tiltrængt. Opkørslen til Glandon begynder. Det er faktisk en rigtig flot opstigning og også ret stejl. Jeg har på forhånd ikke spekuleret så meget på Glandon, det var "bare" det første bjerg, der skulle køres stille og roligt. Jeg syns dog det var en rigtig positiv oplevelse at køre opad. Meget varieret og flot. Benene skulle lige vågne op og vænne sig til at køre opad. Jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ville ligge på puls 160-164 og holde mig til den plan, fremfor at se på hastigheder og andre ting. Med den plan kørte jeg ret hurtigt opad, benene virkede fine og der blev hældt godt med drik indenbords, samt et par geler. På toppen af Glandon var der som noget nyt lavet neutral zone. Dvs. at tiden blev stoppet og der var depot. Det var rigtig fint, så kunne vi i ro og mag fylde flasker (jeg havde på dette tidspunkt drukket 1,5L mild energidrik + 1 RedBull) samt vi kunne spise en energibar + en bolle. På med vindvest og ærmer og en tissetur, så var vi klar til at køre nedad. Vi brugte lang tid i neutral zone og vi brugte lang tid på nedkørslen. Neutral zone sluttede først efter den farlige og tekniske nedkørsel af Glandon, det var perfekt, så kunne vi køre uden at der var stor risiko for styrt. Jeg kan kun anbefale at respektere den neutrale zone og få det bedste ud af den. Dvs. kør stille, restituer, spis og få styr på tøj etc. Der var naturligvis nogle der skulle køre ræs nedad, sikkert for at slå tider fra tidligere år, hvor der ikke var neutral zone, vi så også hvordan det endte for et par stykker der styrtede - dumt ... Efter nedkørslen kørte vi over et par tidstagningsmåtter og løbet var igang igen. På stykket mellem Glandon og Telegraph, kan man vælge to strategier. At tage den med ro og gøre klar til Telegraph, eller give den max gas og snuppe en masse placeringer. Mikael og jeg valgte det sidste, da vi er et par store fyre, der har det bedst på flad vej. Hong valgte den første og fandt ind i en god gruppe. Vi kørte op ad Telegraph i fin stil, taktik også denne gang at køre på puls. Jeg følte mig relativt godt kørende og blev fristet til at sætte pulsen op til 169. Vi blev ikke overhalet af mange på vej op ... en håndfuld max. Vi fik en Gel og en Bolle på vej op og på Telegraph fyldte vi igen flasker (2x750ml vand) spiste en saltpille og fik tisset af. Samtidig kom Hong op og vi nåede lige at få fat i ham ved bunden af Galibier. Han havde valgt at køre gennem depotet på toppen af Telegraph. MEN depotet i Valloire, ligger et par km op ad Galibier, ikke optimalt når man sidder med tomme flasker. Mikael havde kørt de 2 første bjerge sammen med mig, men han havde nok kørt et par slag for højt + drukket lidt mindre end mig. Det resulterede i at han slap mit baghjul og fulgtes med Hong istedet. Han fortalte mig efter løbet at han efter et par km fik problemer med sit syn, som til sidst forsvandt helt ... det er hvad for lidt væske og for høj puls betaler tilbage med ... heldigvis kom han ovenpå igen og måtte køre resten af løbet forsigtigt og med ekstra pauser. Jeg fortsatte for mig selv mod Galibier og jeg havde forberedt mig på det første stykke ... men blev alligevel snydt. Det ligner der er fladt, det er der IKKE! Det siger faktisk op mod 8% men det ligner der er fladt pga. de bjerge der ligger omkring. For at slå tiden ihjel, snakkede jeg lidt med en gut fra Holland. Det hjælper lidt at snakke, når hjernen spiller et puds. Ved "broen" som markerer overgangen til de sidste km på galibier, bliver der meget stejlt. Igen var mit fokus på pulsen og jeg kørte op, uden større problemer end varmen. Som vi bevægede os opad, kom der dog en kold vind, som afløste varmen. Det var dejligt. Galibier er bare et ondt bjerg, jeg er SÅ glad for at min strategi holdt. Jeg så en del i krise og jeg ville nødigt have stået der med kramper og krise. 2km fra toppen holdt vores bil og efter et kort stop, hvor jeg fik fyldt begge dunke (som var tomme igen) og en cola i baglommen. Jeg fik kørt det sidste stykke op, som er meget stejlt. På toppen, hurtigt i Vest+ærmer, der var koldt koldt koldt deroppe. Jeg besluttede at drikke min cola på nedkørslen ... hmmm jeg vælger nok en anden løsning næste gang :-) Det første stykke nedkørsel på Galibier er faktisk lidt livsfarligt. Vejen svinger og er smal og kører man ud over kanten, er det mere eller mindre frit fald, uden autoværn. Men colaen smagte godt. Resten af turen til Alp d´huez gik i max tempo. Det meste af turen lå jeg på grænsen af hvad mine gear kunne følge med til. 60-75km/t. Der var ret meget modvind og på dette stykke gælder det om at finde en gruppe at køre med! Bunden af Alp d´huez blev nået og opad gik det. Jeg kunne efterhånden mærke at jeg havde været i gang mange timer, kombineret med at solen nu var rigtig varm og det første stykke er meget stejlt. Jeg satte derfor tempoet ned til 160 puls/min. så jeg var sikker på at holde helt til mål. Hold da op der var langt op :-) Igen brugte jeg finden med at snakke med et par stykker. Det hjælper bare rigtig meget mentalt, samt det hjælper med at holde pulsen lidt i ro ... ellers kan man jo ikke snakke. Her var der mange der have krise. Folk der gik op! Holdt pause i skyggen, stod foroverbøjet over styret, eller kastede op. Det lyder nok ik så pænt, men jeg fandt sgu lidt ekstra energi ved at se de andre være i krise, alt er jo relativt og i denne situation så det sgu ud til at jeg havde det meget godt, på trods af min hjerne forsøgte at fortælle mig lidt andet. Da jeg kunne skimte byen på toppen, blev jeg lettet, nu var det bare det sidste stykke op. Vinden blæste heroppe, så jeg fandt et baghjul og blev pacet frem på den måde, det sidste blev brugt på at køre max de sidste 2km, så da jeg endelig kørte over målstregen, var der ikke en watt tilbage i de ben. Men La Marmotte var overstået og jeg havde den fedeste fornemmelse i kroppen, jeg gjorde det! Og jeg holdt mine aftaler og min strategi holdt! Ganske godt tilfreds med egen præstation, kunne jeg nappe mig et bad, et par store øller og grillmad på Danskis terrasse, mens solen forsvandt. En fantastisk dag, et fantastisk løb og en fantastisk oplevelse rigere! Jeg slutter som nummer 833 i tiden 7:33:48, guldtid :-) Der var 6233 der fuldførte løbet, den langsomste brugte 13:50:00 og den hurtigste 5:82:23.

Et par gode råd:
Mad og drikke er ekstremt vigtigt når man begiver sig ud i et projekt som La Marmotte!!! Jeg havde været omhyggelig med at fylde alle depoter i dagene op til. Masser at drikke og gerne Isotonisk drikke. Derudover ingen rødt kød (eller øl) og masser af pasta og hvidt kød med salt på. På selve løbsdagen havde jeg på forhånd stukket 2 red Bull i baglommen + 2x750ml flasker på cyklen, med mild energidrik. Derudover havde jeg et par barer og 6 geler, samt 4 bløde boller med nutella. Jeg spiste næsten det hele, på nær en bar og et par geler. Jeg fyldte vand på begge tomme flasker på Telegraph og Galibier, samt fik en cola på Galibier. Mindre kunne ikke have gjort det. Jeg kørte med gearing 34x28 som mindste gear, det passede mig fint. Derudover kørte jeg 100% på puls. Meget få gange brød jeg min egen aftale om ikke at komme over 170. Det skal siges at disse grænser er individuelle!!! Så test det i forvejen. Det gøres nemmest ved at du "gætter" på hvad din langdistance puls er. Så kører du en dag ca. 100km hvor du virkelig forsøger at holde pulsen konstant på dit "gæt". Hvis du efter de 100km stadig har energi til at fortsætte, så ligger du enten under eller på grænsen. Kommer du i krise, eller benene bliver "tomme" så skal du sætte dit "gæt" nedad. På langdistance som La Marmotte, kan det være 3-4 pulsslag pr. min. der kan gøre en forskel, til den gode eller dårlige side. Og til sidst. Start bare langsomt ... du skal nok komme af med eventuelt overskud på de sidste 13km opad Alp d´Huez...

Bella Skilte Cup 3. afdeling med 42km/t

7. juni blev 3. afdeling af Bella Skilte Cup afviklet. Det blev til 6 omgange i Hove med over 42km/t. Jeg sluttede på en 20. plads. Løbet blev kørt super stærkt, og selvom der var flere der forsøgte at slippe væk, lykkedes det ikke. Ruten var rimelig flad og der var næsten ikke noget vind. Da vi nåede til spurten var jeg lidt for hurtig til at brænde krudtet af, men alt i alt var jeg godt tilfreds med min egen indsats :-) Læs evt. mere på TeamCyklingShops side LINK

Danmarks Højeste Motionscykelløb

Hele familien har været på en dejlig Kr. Himmelfartsferie til Ry i Skanderborg området. Jeg havde taget cyklen med og Torsdag d.2 juni stillede jeg til start i løbet Danmarks Højeste, med start i Skanderborg. www.dkhojeste.dk Da vi primært var taget afsted for ferien skyld og da vi skulle køre fra København om morgenen for at at nå starten, valgte jeg at stille på distancen 100km. Løbet var et af de helt flotte. Gennem den flotteste natur og nok et af de flotteste jeg har kørt. Jeg kørte de første 45km solo, der var ingen i min startgruppe der hang med og jeg kørte bare mit eget tempo. Så kom der en gruppe op, der havde startet sidst og kørt rulleskift til de havde nået mig. Så jeg lagde mig ind blandt dem og vi var 3-5 stykker der pænt skiftedes til vi nærmede os mål. Lige før mål kørte vi desværre forkert pga. et skilt vi overså, men vi fik hurtigt vendt og rettet fejlen. Det blev til en 21. plads for mit vedkommende. Et løb jeg helt sikkert skal køre igen, næste gang bliver det dog i en god startgruppe og den lange rute.

25. plads i Sjælsø rundt

Der var stillet 2745 til starten i Sjælsø rundt. Vi var ca. 800 i gruppe 1, som startede efter masterbilen kl.07.00. De første 15-20 km kørte vi så med ca. 25km i snit efter masterbilen og folk forsøgte at komme så  tæt på bilen som muligt, for at være klar til det gik løs. Jeg havde ingen problemer med at holde mig til ved bilen, så da den kørte væk, sad jeg helt perfekt med fremme. Desværre manglede jeg et håndfuld af gutterne fra holdet, de var punkteret :-( Vi var en god gruppe fra TeamCyclingShop.dk med fremme og vi satte fint vores præg på gruppen. Et par gange var jeg med i et udbrud, men feltet kørte bare så stærkt at det var umuligt at slippe væk. Da vi ramte Kregmebakken og Garmin spurten, fortrød jeg at have ødslet med kræfterne. Vi kørte over bakken med næste 50km i timen, av av av. Jeg var lige ved at blive smidt af, men bed tænderne sammen og kom op i feltet igen. Resten af turen spillede jeg mine kort mere fornuftigt og fandt mig en plads blandt de 15-20 forreste. Hald gik effektivt til værks og tog mange og lange føringer.

Løbet blev kørt med politimotorcykler til at holde trafikken væk og biler både foran og bagved. Det var sgu sjovt at prøve at have hele vejen til at køre cykel på! Det kunne også ses på farten at der var fri bane. Vi kom ind med ca. 39km i snit, og det skal lige tælles med at de første 20 var kørt med 25 i timen... lidt før mål, skal man igennem en skovsti, den havde jeg ikke set komme og her mistede jeg lige et par meter til feltet, et par meter jeg ikke kunne køre op igen, så jeg kunne desværre hverken se eller blande mig i spurten. Alt i alt syntes jeg dog det var et super løb og er godt tilfreds med indsatsen. Det blev til en 25. plads ud af 2745. Læs evt. også Dans beretning på www.teamcyclingshop.dk