Onsdag ... Jeg vågner som sædvanligt kl.6.00 kroppen føles som en sten. Min mave føles som operation ørkenstorm og d-dag lagt sammen. Jeg kan næsten ikke åbne mine øjne og radio 100fm drøner ud i soveværelset som kinesisk vandtortur. Jeg slæber mig ud på Wcet, jeg vil ikke gå i detaljer, men kønt var det ikke. Ind under bruseren og håbe på at kunne komme til mig selv. Det hjalp lidt. En hurtig barbering og på med slips og skjorte, hvad tænker jeg på ... overvejer seriøst at tage på arbejde med maven smadret og ondt i hele kroppen ... under morgenmaden overbeviser Karina mig dog om at melde mig syg og tage en dag under dynen. Jeg vågner igen kl. 13.30. Maven nogenlunde i orden, men stadig ondt i hele kadaveret. Jeg gik i seng igen kl.21.00 og nu torsdag er jeg nogenlunde på toppen igen. Jeg er ikke i tvivl om det må være symptomer på at være startet for hurtigt med de lange ture. Men ok, jeg sprang en tur over onsdag og er klar fredag morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar