På disse sider kan du læse om de oplevelser og tanker jeg har omkring cykling, målsætning, motivation og træning. Siden er personlig og du kan betragte det som min åbne cykeldagbog.
søndag den 23. januar 2011
12 timers marathon - Indoor Cycling
Lørdag var jeg til 12 timers marathon hos X-trainer-studio, Indoor Cycling (spinning). Arrangementet var rigtig godt arrangeret! Jeg deltog også i 2010 og jeg var glad for at oplevelsen endnu en gang var i top og meget professionelt afviklet. Kl. 09.00 gik vi i gang, med diskosteming, lys, lyd og 2 projektere til filmvisning etc. dagen igennem. Hver time var 50 minutter på cyklen og så 10 minutters pause, hver time en ny instruktør, med frisk energi og endnu et hårdt program til de næste 50 minutter. Alle instruktører mødte op, med noget ud over en normal spinningtime. Vi deltog blandt andet i Jørgen Leths "en forårsdag i helvede" fra 1976, vi kørte finalen i 6-dagesløbet 2005, hvor vi vandt sammen med Piil, vi kørte touren 2007 hvor Michael Rasmussen vandt den legendariske etappe (hvor han timer efter blev smidt ud af touren), vi så fede musikvideoer og kørte mod hinanden på storskærmen. Sådan en dag starter jo let ... de første 3 timer fløj afsted, time 4 og 5 syntes jeg var meeeeeeeget lange, det virkede helt idiotisk at sidde der midt på en lørdag. Time 6 var vi ved at være halvejs så det begynde at være ok igen. 7 var vendepunktet, en kanon fed time, hvis ikke den bedste for mig. Det var en fyr der hed Dion der stod for den, og det var bare super cool musik og han havde masser af energi at dele ud af. 8 og 9 blev kørt af Kim Grejsen, manden har fuldført en 20 gange Iron Man og fortalte lidt om det ... så er 12 timers spinning jo ingen ting, så det satte ligesom tingene lidt i relief. Efter time 9 begynde jeg at regne seriøst på mine tider. Indtil videre havde jeg blot kørt efter at runde 250 km, samt følge instruktørerne mest muligt for afvekslingens skyld. Jeg kunne regne ud at de 250 ikke blev et problem og nok ville være der efter time 10, så jeg besluttede at gå efter de 300. De sidste 3 timer blev så kørt i rimelig stabilt tempo, uden at køre for vildt med i instruktørernes program ... jeg mente egentlig heller ikke det var tidspunktet at lave bakketræning, eller intervaller ... så ned i bøjlerne og så bare holde tempo så jeg ville runde de 300. Det blev til 307,5 km. Hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 30,7 kmt ca. Alt i alt er jeg meget tilfreds. Der var en enkelt der kørte længere ... det var selvfølgelig Henrik. Tak til X-trainer for et rigtig godt arrangement, god info op til arrangementet, rigtig god service hele vejen igennem, god forplejning, styr på teknikken etc. etc. fantastisk med de nye cykler, hvor maxpuls og vægt tages med i beregningerne og man både kan se kadance, distance, watt, hastighed og belastning. Virkelig motiverende! Til dem der mangler nogle mål for vinteren, kan jeg varmt anbefale dette arrangement. På billedet er det Mikal til venstre, så Henrik og jeg til højre.
lørdag den 15. januar 2011
Jan Ullrich?
Julen har været god, lidt for god... så en af de første opgaver i 2011 bliver at trimme nogle kg. af igen... Gutterne er begyndt at kalde mig Jan Ullrich ... citat fra en side jeg fandt på nettet: "Critics consider Ullrich as one of the most talented riders of all time: he can combine great power with a soft, athletic style, with his time trials as perfect examples. Despite, or perhaps because of this talent, critics consider Ullrich to be "lazy" as he is notorious for becoming out of shape during the off season." Ja, den sidste del passer jo nok meget godt på mig også ... så de næste par måneder sætter jeg fokus på vægten, samt at få bygget formen op til et spændende 2011. Jeg skal mindst af med 5 kg ...
søndag den 5. december 2010
Løb og træningskalender
Her de mulige løb og træningsture jeg har i min kalender p.t. samt resultater fra gennemførte løb
2013
1. maj Enebakk Rundt 82 km (Resultat: 2:00:57 134/2147)
1.-2. juni Melfar24 +700 km (Resultat: 749,5km 4.plads)
5. juli Jotunheimen rundt 430 km, 4906hm (15:44, 53. plads og 13. i klassen)
3. august Grenserittet 80 km MBK (03:06:39, 997 af 6621)
20. august Wiersholm Open Enkeltstart 23km (nr. 54. 49:07)
31. august Birkebeinerrittet 94,6 km, 1751hm MBK (03:24:24 14. i puljen, 1320 total)
2012
25. august Birkebeinerrittet 94,6 km, 1751hm MBK (3:46)
2. sept Ullensaker rundt 62km (1:38)
2013
1. maj Enebakk Rundt 82 km (Resultat: 2:00:57 134/2147)
1.-2. juni Melfar24 +700 km (Resultat: 749,5km 4.plads)
5. juli Jotunheimen rundt 430 km, 4906hm (15:44, 53. plads og 13. i klassen)
3. august Grenserittet 80 km MBK (03:06:39, 997 af 6621)
20. august Wiersholm Open Enkeltstart 23km (nr. 54. 49:07)
31. august Birkebeinerrittet 94,6 km, 1751hm MBK (03:24:24 14. i puljen, 1320 total)
2012
25. august Birkebeinerrittet 94,6 km, 1751hm MBK (3:46)
2. sept Ullensaker rundt 62km (1:38)
2011
22. januar 12 timers spin (done, 2. plads 307,5km )
26. februar 12 timer spin for Børnecancerfonden Facebook event (done)
19. - 20. marts Træningslejr med Team CyclingShop (done)
26. marts 200km brevet (done)
9. april 300km brevet (done)
16. april 400km brevet (done)
30. april 600km brevet (done)
15. maj Skjoldenæsholmløbet 145km (8. plads)
22. maj Blomsterløbet 116 (65. plads)
24. maj Bella Skilte Cup Ishøj afd. (16. plads)
29. maj Sjælsø Rundt 125 (25. plads)
2. juni Danmarks Højeste 100 (21. plads)
7. juni Bella Skilte Cup Brøndby afd. (20. plads)
2. juli La Marmotte (Nr. 833 i tiden 7.33)
21. august Paris-Brest-Paris 1200km (54timer 49min.)
2010
22. januar 12 timers spin (done, 2. plads 307,5km )
26. februar 12 timer spin for Børnecancerfonden Facebook event (done)
19. - 20. marts Træningslejr med Team CyclingShop (done)
26. marts 200km brevet (done)
9. april 300km brevet (done)
16. april 400km brevet (done)
30. april 600km brevet (done)
15. maj Skjoldenæsholmløbet 145km (8. plads)
22. maj Blomsterløbet 116 (65. plads)
24. maj Bella Skilte Cup Ishøj afd. (16. plads)
29. maj Sjælsø Rundt 125 (25. plads)
2. juni Danmarks Højeste 100 (21. plads)
7. juni Bella Skilte Cup Brøndby afd. (20. plads)
2. juli La Marmotte (Nr. 833 i tiden 7.33)
21. august Paris-Brest-Paris 1200km (54timer 49min.)
2010
27. marts 200km brevet (done)
3. april 200km brevet (done)
17. april 300km brevet (done)
24. april 170km solo med fokus på puls+kadance (done)
2. maj Træning på Melfar ruter (done)
24. april 170km solo med fokus på puls+kadance (done)
2. maj Træning på Melfar ruter (done)
9. maj Grejsdalen 200km (done, 176. plads)
15. maj 400km brevet (done)
24. maj Skjoldenæsholm 145km (done, 30. plads)
24. maj Skjoldenæsholm 145km (done, 30. plads)
5-6 juni Melfar24 774,2km (done, 5. plads+løbsrekord)
13. juni Blomsterløbet 116km (done, 11. plads)
13. juni Blomsterløbet 116km (done, 11. plads)
4. juli Mors rundt 145km (done, 1. plads)
Uge 28 Dolomitterne (done)
24. juli 600km brevet (done)
søndag den 25. juli 2010
600 km brevet med masser af vind
Lørdag d. 24 juli kl. 7.00 drog vi afsted fra Åmarken station på årets sidste Brevet. 600 km. Der var en del deltagere fra Audax, men Michael, Henrik og jeg fulgtes i vores eget tempo. Ruten i korte træk. København - Rødvig - Præstø - Vordingborg - Nakskov - Gedser - Skælskør - Kalundborg - Nykøbing Sjælland - Mørkøv - Tølløse - Roskilde - Hvidovre. Vejret var godt, behagelig temperatur, tørvejr, desværre også meget vind. Vi kørte derfor de første 435 km med skift på 3 minutters føringer. I Kalundborg ventede en overraskelse. Allan havde smurt en stak madder + kaffe til drengene og var trukket i cykeltøjet for at følges med os natten i gennem. Det var dejligt at have et sæt friske ben til de sidste ca 170 km. Nattens kørsel gik godt. Det var måneskin fra en næsten rund måne, så der var lidt lys. Det må dog siges at være meget meget mørkt på landet :-) Det sidste stræk Roskilde - Hvidovre blev vanen tro kørt i sindsygt tempo med 40+ ... vi havde regnet ud det var hvad der skulle til, så vi kunne nå ind på under 24 timer (på trods af tidgrænsen er på 48 timer). Vi nåede det på 23.58. Ingen prangende tid, men vinden taget i betragtning helt ok. Effektivt kørte vi med ca. 30 i snit. Status p.t. er et par meget trætte ben og krop, samt seriøse overvejelser om Paris Brest i 2011 ... det vil jo svare til at sætte sig på cyklen igen og køre hele turen baglæns, det virker ikke som muligt...
tirsdag den 6. juli 2010
Førsteplads i Mors Rundt 144 km!
Så lykkedes det endelig at komme først over stregen. Søndag deltog jeg i Mors rundt på 144 km ruten. Det var en rigtig dejlig dag, med sol og ikke for meget vind. Der var kun ca. 30-40 stykker der startede på 144 km ruten, hvoraf kun ca. halvdelen kørte med chip. Det var således et ret lille felt der drog afsted, men der blev kørt godt til fra start. Allerede efter 20 km, var vi 8 stykker tilbage, som samarbejdede fint. Efter 70 km ramte vi Fårtoft bakken, en rigtig ond satan, som jeg heldigvis have været ud og se på i forvejen + kørt et par gange op og ned, så den sad i benene. Her lavede jeg et godt stort hul, selvom det ikke var meningen. Jeg havde 75 km hjem og tænkte "jeg prøver bare at køre ..." og der var rigtig rigtig langt, med de 7 andre indenfor synsfeltet i lang tid og med pulsen i det røde felt de sidste 2 timer, lykkedes det dog at holde dem bagved og jeg kom ind godt 1½ min. før nummer 2. Alt i alt en fin dag :-)
torsdag den 1. juli 2010
12 måneder siden første km registrering
Så er der gået 12 måneder siden jeg oprettede mig på bikelog.dk og begyndte at holde lidt styr på min træning. Det lykkedes mig at køre 15247,2 Km på et år. Det bliver spændende at se hvad 2010 slutter på ... snart går turen til Dolomitterne med Velotours.
Abonner på:
Opslag (Atom)