Col du Galibier, 2.646 moh., 18,1 km., 6,9% i snit
Hold 1 kører fra hotellet kl.10.00 med Morten i front. Det er en ret lang nedkørsel til starten af telegraph, med brede veje og godt overblik. Der bliver kørt godt til. Vi starter samlet op ad Telegraph, efter et par kilometer må Morten slippe, mens resten følges op. Henrik, Mikael, Thomas, Jacob og jeg. Fra toppen af Telegraph kører vi en nedkørsel på ca. 4 km til Valloire. En nedkørsel der egentlig er lige til, men der er lagt ny asfalt med løse sten ... det giver lige lidt ekstra høj puls. Byen er totalt død og vi beslutter at fortsætte til Galibier. Omgivelserne er totalt golde og øde. Eneste tegn på lidt liv er en hel del får der er spredt over alt og går og græsser. På højre side er en dal, mens selve Galibier ses i det fjerne. Før vi er fremme ved det stejle stykke, skal vi køre et langt, træls, fladt stykke vej. Det føles fladt, men hvorfor vil der ikke komme fart på computeren ... det er langt fra fladt, men blot et synsbedrag. Vi kører sammen alle 5, Thomas falder på et tidspunkt af, men finder kræfter et eller andet sted og kører op igen, flot. Det begynder at regne, kold regn, ca 8 grader og modvind brrr, hvordan mon toppen er... Vi er alle ved godt mod da vi når bunden af Galibier, så er det blot lige at følge svinget rundt og over broen, så går det opad! Jacob må slippe, derefter Thomas. Henrik, Michael og jeg følges opad, så bliver regnen til sne ... dobbelt brrr. Det er koldt og råt og der er absolut dødt omkring os. Galibier er et legendarisk bjerg og med god grund. Det kan ikke rigtig beskrives men skal opleves. Det er bare barsk og spiser små cykelryttere til morgenmad! Ca. 4 km før mål er der lagt ca. 150 meter fra Henrik til Michael og igen 150 ned til mig. Det går egentlig ok, men sneen begynder at blive problematisk. Nu ligger den på jorden og i et par sving laver jeg hjulspind ... det skal nok blive en interessant nedkørsel. Jeg har en ide om at toppen er ved et hus der ses lidt længere oppe. Tror der er en der har peget og sagt der er toppen, det er i mit hoved blevet lig med at huset ligger på toppen. Da jeg ser at følgebilen holder ved huset er jeg sikker, det må være toppen. Jeg kan se Michael foran mig og jeg bestemmer mig for at give alt hvad jeg kan for at nå ham før "toppen"... da jeg er ca. 5 meter bag ham stønner jeg: " så nåede vi toppen sammen" Han konstaterer tørt at toppen er endnu længere oppe ... pis. Jeg ved ikke hvordan, men jeg kommer det sidste stykke op. Jeg har efterfølgende set en video med det stykke vej og jeg kan absolut intet erindre efter den falske top ved huset. Pludselig er jeg bare oppe. På toppen er der snestorm og det gælder om at overleve, på med alt tøj og nedad. Jeg kan ikke klikke ind på grund af sne på klampen, meget havde jeg tænkt om denne tur, men der var jeg ikke lige forberedt på. De næste mange km nedad følges Jacob og jeg i morfar tempo. Der er snestorm og tåge, kombineret med ingen autoværn, skønt. Det er hunde hamrende koldt. Det kan slet ikke beskrives hvor koldt. Vi må råbe af og til, bare for at komme af med lidt frustration. Efter nogle km letter tågen lidt og efter endnu et par km bliver sneen til regn, igen kold kold regn omkring frysepunktet. Vi ryster så vi er ved at falde af cyklen, bogstaveligt talt. Lidt nede møder vi Michael som er stået af cyklen, fordi han var bange for at ryste af. Efter at have passeret et jordskred/vejarbejde er vi endelig ved hotellet. Dagens højdepunkt er at der er badekar. Jeg køber mig en kop kakao og smutter i det varme vand. Lidt efter lidt kommer alle ind. Der er dog ikke kommet kufferter, så hotellet er fyldt med turister iført tæpper og lagner som beklædning, der skal i baren og købe kaffe etc. Der mangler et par stykker fra hold 2 og bekymringen breder sig. Heldigvis viser det sig at de er kørt ind på en cafe for at få noget varme. Peter S. fortæller at han på nedturen frøs så meget at han flere gange var af cyklen og løbe med den ved siden af for at få varmen, rådet er hermed givet videre. Jeg har i mine notater for denne dag sat en stjerne ved Henrik, vores chauffør. Han har fulgt os hele dagen, været de rigtige steder, transporteret folk op og ned af bjerge, uddelt tæpper til trængende og alt i alt bare sørger for at følgebilen spiller. Kort sagt er han perfekt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar