Cormet de Roselend, 1.967 moh., 21 km., 6,0% i snit
Col de l’lseran, 2.764 moh., 47 km., 4,1% i snit
Lige fra hotellet kørte vi ud på Roselend. Henrik melder ud "vi tager det stille og roligt til at starte med." Jeg ...puls 175. Keld og jeg gav slip. Ca. 10 km oppe fandt jeg mit tråd, aftenen før havde jeg læst på en lang liste over tips til bjergkørsel og punkt for punkt gik jeg listen igennem i hovedet. Til sidst var alt rettet til og jeg følte virkelig en forskel. Jeg satte Keld :-) Godt oppe af bjerget kom en stor og flot sø. Hold 3 blev overhalet, lidt efter hold 2. Det var ret motiverende, på trods af det ikke var løb. Søen var rigtig rigtig flot og da vi havde kørt halvt rundt om den, gik det igen opad. Pludselig var der køer på vejen, altså køer som i kvæg. Der var mange og jeg måtte stå af cyklen og håbe på de gik uden om mig. De fyldte alt. På toppen de obligatoriske billeder og fyldning af dunke. Så kørte vi nedad og gik på kaffebar. På vejen ned var Thomas krans gået løs, så hele hans kassette havde låst sig, så jeg måtte trække ham ned til kaffebaren. Efter Thomas cykel var lavet igen og kaffen drukket, stod den på opkørsel til Valdisere ... en laaang opkørsel, med flere flade og i mine øjne dumme stykker vej, det slog rytmen helt i stykker. Henrik og Jacob lagde sig i front, mens Hald gik kold i forsøget på at følge med dem. Thomas og jeg kom op lige efter dem, vi havde fulgtes ad hele vejen. Efter en frokost i valdisere, som bestod af Pizza med prut i ... alle fik luft i maven bagefter, så det var med til at sprede en vis "hygge" det sidste stykke op. Vi kørte mod toppen og her gik min drøm i opfyldelse. Jeg havde hjemmefra kæphøjt sagt til Michael, at jeg havde drømt at jeg ville køre fra ham med kommentaren " jeg viste jo den dag ville komme". Og det var så i dag det skete. Peter og Henrik var før mig, men det lykkedes at sætte Michael, Thomas og Jacob, YES. På toppen var der i den grad koldt og det var fedt at følgebilen stod klar med tæpper. På med alt tøj + montering af kamera på styret og så nedad. Det var en fin nedkørsel. I bunden skulle vi køre et langt stykke med modvind, det var temmelig træls og alle var vist trætte. Der blev i hvert fald knurret lidt, som tempoet blev sat op. Til sidst sluttede vi af med endnu 4 km stigning, alle var meget trætte da vi nåede hotellet. Da der var lidt tid til aftensmaden, blev en kiosk tømt for alt der kunne spises, der skulle bare fyldes på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar