Melfar24 2013

Melfar24 2013 er overstået. Det blev et gensyn med gamle cykelvenner, det blev en kamp med mig selv pga. for lidt at spise og for højt tempo i start. Det blev en positiv oplevelse med support team og masse venner der kom for at heppe gennem døgnet. Og sidst, men ikke mindst, blev det til 749,5km hvilket rakte til en 4. plads.

Da sidste opdatering var 1,5 måned før start, må jeg hellere lige opsummere den sidste måneds forberedelser. De 2 sidste uger i april blev brugt på alm. træning ugen igennem og langture i weekenderne på 5-8 timer. 1. maj blev der kørt Enebakk rundt, som blev kørt med ca. 40km/t. Det var en fin måde at få fart i benene og generelt har det været en god investering at køre med BOCs førstehold og træne på fart og at ligge i rulle. 5. maj blev det til længste tur på 9 timer effektiv. Resten af perioden frem, har det været ture på 2-3 timer, gerne med intervaller på ca. 20. minutter.

Til Melfar24 var jeg så heldig at få Martin og Brian til at være mine hjælpere. Det viste sig at være uvurderligt. Vi mødtes dagen før og lagde planer og gik gennem de praktiske ting og sager så vi kunne være 100% klar på startstregen. Lørdag kl.10.15 gik starten og det gik stærkt... vi kørte sammen med nogle der kørte som par og de skruede fart op til mellem 37 og 40+ i snit på omgangene. Langsomt men sikkert blev jeg tappet for energi og desværre fik jeg ikke fyldt godt nok på fra start. Derfor måtte det ende med jeg gik helt i kælderen. På det tidspunkt havde vi sluppet de hurtige par og vi var bare 3 tilbage fra 24 timer solo. Så det positive var jo, at jeg lå på en 3. plads da jeg gik kold... Tim (som endte med at blive 3) kom op til mig og så kunne vi køre en runde på dagruten + et par på natruten. Men jeg blev værre og værre og uden at gå i detaljer, kom noget af maden op igen. Derfor måtte jeg i depot til Martin og Brian og vi måtte resette strategien, lade Tim køre og koncentrere os om at få mig på højkant igen og forhåbentlig klare at holde fast i 4. pladsen gennem natten. Efter et kort pitstop havde jeg fået varmere tøj på, styr på lommerne ifht. mad, og Brian og Martin var med på den nye strategi og jeg trillede igen ud på natruten, med en kop suppe i hånden og kaffe med et tons sukker i dunken. Nu skulle der bygges op igen. Det tog nogle timer, men langsomt kom jeg til mig selv igen. Kvalmen forsvandt lidt og det blev muligt at få kørt nogle ok tider igen, samt få spist lidt. Til en anden gang skal jeg huske andre madvarer end sukker. Jeg havde sådan sukkerlede og jeg kunne ikke spise brød og lign. Aspargessuppe, kartoffelmos med skinke, drikkebuillon, drikkeyoghurt og lign. kunne have været godt. Jeg tvang et par barer ned, et par geler det rullede lidt efter lidt bedre. Jeg kunne ta et par hurtige runder sammen med de som kørte par og da vi kom ind på opløbet havde jeg stadig 4. pladsen. Hvem skulle have troet det. Den holdt hjem. Ud over perfekt support fra Brian og Martin, så var der mødt masser af venner og familie op i løbet af døgnet. Det var noget der virkelig motiverede. Tak for det! Vi ses igen til 2014 ...

1,5 måned til Melfar ...

Så er der ca. en måneds træning tilbage, før starten går til Melfar24. Jeg har heldigvis været bedre til at få trænet, end til at få skrevet blog :-) Om det er nok, vil tiden vise. Der har ligget en del sne. Så frem til Påske, har træningen næsten kun været inde. I starten af April blev det muligt at køre udendørs, men det har stadig været koldt, med -5 om morgenen og sne i vejkanten. Vejrmeldingen lyder nu på plusgrader, så forsvinder det sidste sne! Træningsmæssigt forsøger jeg nu at følge et system, der hedder sone 1 mandag, onsdag, fredag. Tirsdag og Torsdag 3,5 time inkl. træning med klubben (sone 4 intervaller 6x4min, sone 5 6x3min eller holdkørsel) og i weekenden langtur på mindst 5 timer. Snart er det tid til de første løb, så vil det vise sig hvor jeg ligger formmæssigt ifht. andre. Jeg har lidt problemer med at få vægten helt ned hvor jeg gerne vil have den. Ligger p.t. på ca. 82kg og jeg ville gerne under 80... vi får se. Bloggen her har i øvrigt vist sig at være et vigtigt redskab for mig i min planlægning. Det har givet stor værdi at kunne se tilbage på de tidligere år og lave træningsplanen derefter. Vi har fået tøj fra cykelklubben - noget alle var godt tilfredse med!

Start på 2013

Nå, det er vel tiden at få skrevet lidt på min blog ... efter 1 års skrivepause :-) Lad mig starte med en lille  opsummering siden sidst. 2012 gik stille og roligt ifht. cykling. Efter perioden 2009-2011 med meget træning og cykling, havde vi i familierådet bestemt at geare lidt ned ifht. cyklingen. Tiden i 2012 er brugt på at komme godt på plads her i Norge, hvor vi flyttede til i efteråret 2011. Ny bolig, nye job til os begge, skolestart for Victor og børnehavestart for Sigrid og ikke mindst et nyt land, nye bekendskaber og et nyt sprog at lære, det var det rigtige valg ikke at stresse over cykletræningen. Indtil nu har det været en spændende rejse og vi har oplevet meget her i Norge. I 2012 fik jeg for første gang stiftet bekendskab med Mountainbike, eller terrengsykkel som det hedder her i landet. Via mit job i Danske Bank (hed Fokus Bank da) havde vi træningsgrupper sammen med kunder og ansatte. Et rigtig godt oplæg for både kunder og ansatte! Ugentlig træning og vejledning, samt deltagelse i Birkebeinerrittet gjorde at jeg efterhånden er kommet meget godt med på mountainbiken, uden dog at skulle gøre mig til ekspert på den del. I efteråret 2012 har jeg købt endnu en mountainbike, som nu står og venter på at sneen smelter, det er fint at have både racer og MBK for afvekslingens skylde. Jeg har lagt planer for 2013 (kan ses i kalender i venstre side) og er p.t. godt igang med basistræningen via spinning og træning med TRX slynger. En skade i skulderen var skyld i at jeg i vinter har måtte gå til en personlig træner, som har lært mig at bruge TRX. Virkelig et effektivt redskab! Jeg har vinteren igennem cyklet til og fra arbejde og på trods af at det har været 15-20 minusgrader i perioder, har det været en stor tilfredsstillelse at kunne holde grundformen ved lige. En mountainbike med pigdæk og sne på vejen gør at der skal trædes godt til for at komme frem, selvom der kun er 15km hver vej, tager det 1,5 time under de forhold. Hvor meget det vil betyde for 2013 er jeg spændt på at se. Træning på hometrainer, har jeg udviklet en del, med investering i alle videoer fra www.thesufferfest.com + www.trainerroad.com et virkeligt stærkt setup, som jeg på det kraftigste kan anbefale! Træningsmæssigt forsøger jeg at holde mig på 10 timer + i ugen p.t. og i morgen mandag, starter vi (8 stk. fra Danske Bank), 4 ugers forberedelse til 2013 med træning via www.magnatcenter.no. Jeg har meldt mig ind i Bærum og Omegns Cykleklubb www.boc.idrett.no og jeg har fået lagt et par breveter i kalenderen, som jeg kører med www.randonneurs.no. Igen i år kører vi træning for kunder og ansatte på terrengsykel frem mod Birkebeinerrittet, så alt i alt er der lagt op til et spændende 2013 :-)
Det var i korte træk 2012 og vintertræningen frem til nu. Oppsummert kan man sige jeg i en periode bevidst har fokuseret på andre ting end cykling - i 2013 bliver dette anderledes og der vil derfor også være mere at skrive om her.

Vi ses på landevejen
(billedet er fra min daglige tur til arbejde)

Hjemmetræner set-up

Jeg har videreudviklet mit hjemmetræner set-up en smule :-) Så jeg nu viser mit program på min Mac, mens der vises Youtube playlist på fjernsynet, det holder 100%. Jeg er fri for at holde styr på tider, papirer, programmer og hvad jeg ellers har brugt tidligere. Nu kan jeg hele tiden følge med på skærmen. Jeg har lavet programmet i PowerPoint.

Playlisten finder du her : LINK
Programmet finder du her: LINK

Paris-Brest-Paris ... whatever it takes

Jeg kørte Paris - Brest - Paris (PBP) 21. august 2011. Selve turen har jeg lidt problemer med at huske i detaljer. Det skyldes efter sigende, at hukommelsen påvirkes af manglende søvn, stress og fysisk belastning. 3 ting der var rigeligt af under PBP for mit vedkommende. Så alle detaljer jeg nævner om tid og sted, må tages med forbehold... Vi var et team på 4 personer der stillede til start sammen. Michael, Henrik, Torben og jeg, tak for en fed tur! Her følger lidt af mine oplevelser.

Dagen før start
Dagen før start, hentede vi alle papirer, numre etc. ved starten. Det var første møde med det franske bureaukrati... helt fantastisk studie, knap så fantastisk når man kører cykelløb, MEN det er ens for alle deltagere og det må ses som en del af charmen ved dette løb. Alt er simpelthen planlagt til mindste detalje og de fleste steder er der kontrol over kontrollen... eksempel - vi ankommer til udlevering, her er der lavet en labyrint af høje hegn, her starter man så, for at få adgang til labyrinten, viser man sin refleksvest + tilmelding. Så kommer man til lyskontrol, her skal stemples for ok at lyset kan tændes ... og så står der en og kontrollerer, at det er slukket. Herefter parkeres cyklen og man går ind i en hal og finder den kø, der er lavet for de der taler engelsk. Her bliver kort til stempling, chip, kort, numre til cykel etc. udleveret + man får fortalt hvordan det hele skal monteres. Ved udgangen, viser man så sit pas ... ellers får man ikke sin cykel med ud. Alt sammen ret smart og sikrer at alt fungerer. Det eneste man skal huske, er at have styr på alt ... Glemt pas = du får ikke din cykel med ud! Forkert str. refleksvest = du kan ikke bytte den. Glemt en lygte eller andet? Ingen godkendt cykel. Anyway, vi havde styr på alt, fik vores stempler og papirer og kørte retur til hotellet :-)

Starten
På startdagen, stod vi sent op og spiste et godt måltid mad. Resten af dagen gik egentlig bare med at vente og gennemgå de sidste detaljer. Vi kørte til startområdet ca. kl.15.00 og det var meget meget varmt! Vi skulle gennem flere sluser, for at nå frem til starten, alt sammen fantastisk fransk og bureaukratisk. Vi havde heldigvis taget ekstra vand + mad med, der var en del der ikke havde provianteret, hvilket resulterede i dehydrering, allerede inden start ... der var ingen steder at hente vand. Vi startede kl.16.24 og det gik i samlet flok med pacecar ud af Paris. Da vi kom fri af byen, kom vi ud i en del vind og åbne arealer. Noget der gav kamp om pladsen på viften. Folk kørte ret vildt og vi fyldte hele vejen. Noget der i PBP bliver slået hårdt ned på! Et par gange kom officials forbi og advarede os og det endte med de stillede sig op et par steder og noterede ryttere. Om disse blev straffet eller taget ud af løbet, fandt jeg aldrig ud af. Vi valgte efter ca. 40km at køre ind på en gård, for at få fyldt vand på. Herefter kørte vi i vores eget tempo, hvilket var godt, efter at have trukket lidt for hårdt fra start... på trods af vores aftale om ikke at køre stærkt fra start, lå vi alle med meget høj puls. Om det skyldes varmen, nervøsitet, hastighed ... nok en kombination. Som aftenen fald på, fandt vi sammen med en svensk gruppe. De kørte ret godt, dog forcerede de på bakkerne. Vi forsøgte at snakke lidt med dem og vi fandt en fin rytme. Vi ankom til Villaines-la-Juhel ved midnat, hvilket stemte fint med vores plan. 221km var kørt.

1. nat
Natten i Frankrig er sort og i PBP kul sort! Vi kørte meget på landet, uden andet lys end vores medbragte lygter. Der var alt for mange "friske" cyklister, som efter min mening kørte med hovedet under armen. Det kræver stor diciplin at køre træt på cykel i totalt mørke og stadig holde hjul ... samtidig må man huske, at italienere, franskmænd og mange andre, meget nødig tager en føring. Så når de nærmer sig fronten, slå de ud til højre og venstre og så er det bare om at holde fokus for ikke at ryge i asfalten. Efter 310km kom vi til Fougeres, kl. 3.23. Husker intet. Efter 364 km til Titeniac 5.37. Efter Titeniac gik det mod Loudeac, hvor vi havde vores tasker i en varebil. Som morgenen begyndte at komme frem, var der stille overalt også blandt os cyklister. Alle var trætte, jeg selv var flere gange ved at falde af cyklen af træthed. Jeg forsøgte mig med musik og det hjalp gennem natten, men hen på morgenen, var det næsten med til at "lulle" mig i søvn. Eneste medicin var at snakke med dem der kørte ved siden af. Jeg hørte efter løbet om en danske der havde ført en lang snak med en italiener ... på dansk og italiensk. Ingen havde forstået et kvæk, men samtalen havde stået på over timer ... alt for at holde sig vågen.

1. Pause - 15 minutter
Vi ankom til vores depotbil i Loudeac kl. 09.14 efter 449km. Vi besluttede at snuppe 15 minutter på ryggen i bilen. Henriks hjul var blevet skævt, så han ville flytte kassetten over på vores ekstra hjul. På billedet ses fra højre, Henrik der skifter kassette, Torben, Michael og jeg der deler en dejlig morgen...

Deffekt nummer 2
Efter Henriks hjul var ordnet og vi havde ligget lidt ned, måtte vi afsted igen. Efter vi havde kørt mindre end 5 km springer et eger i Michaels baghjul... på den igen. Heldigvis kunne Stig komme hurtigt med følgebilen og så kunne Henrik få lov at skifte tilbage til sit skæve baghjul, så Michael kunne få "nyt" baghjul. Mens Michael og Henrik pillede ved udstyr, kørte Torben og jeg videre i langsomt tempo. Det var som om hver lille undskyldning der kunne bruges til et stop, blev brugt. Så vi fik pisset, skiftet bluser, fundet ting i lommerne ... etc. etc. hver gang med muligheden for at lille stop. Michael og Henrik kom hurtigt op til os igen og vi fortsatte mod Carhaix-Plouguer. Som vi nærmede os Carhaix, blev Michael mere og mere træt ...

Nyt baghjul
Vi lander i Carhaix kl.13:22 efter 525 km og 21 timer i sadlen. Her får Henrik en cykelsmed til at se på hans baghjul. Det kan ikke umiddelbart fixes, så Henrik køber et nyt Mavic Aksium hjul og efterlader sit Cosmic Carbone hos smeden og Henrik har ikke set sit baghjul siden.

Next stop Brest

Vi kører nu mod Brest og mod "halvvejsmærket". Det er en ret syret fornemmelse, at have kørt ca. 600 km og kun være halvvejs. Samtid ved jeg at der kun er en vej tilbage ... og det er den vi lige har kørt. Samtidig er tanken nærliggende ... jeg har dårlig kunne komme hertil og nu skal jeg snart vende min cykel og køre retur ... pyha. Det er nok på sin plads lige at skrive lidt om "bakkerne". Hele ruten er meget kuperet (se profil til venstre), for ikke at sige ekstremt kuperet. Specielt fra Loudeac til Brest og retur, er det helt galt. 4-5 km lange bakker, med stigninger op til 6% er helt normalt. Og de kommer som perler på en snor. Jeg har ikke kunnet finde officielle tal, men uofficielt er der mellem 11.000 - 13.000 højdemeter på ruten, sammen med rigtig dårlig, grov asfalt, er det med til lige så langsomt at banke alt energi ud af kroppen. Det giver ikke meget gratis og ligge på hjul og hastighederne på bakkerne er nærmere de 20 end de 30. Og snart er det nat igen ... Tanker om vejen hjem, bakkerne, natten, den grove asfalt, mangel på søvn ... jeg ved ikke hvilke af disse ting der er værst, men på vejen mod Brest, står det klart at Torben og Michael må af cyklerne og sove når vi når Brest, så ser verden forhåbentlig lysere ud. Vi har hjemmefra aftalt at vi ikke skilles på ruten, så Henrik og jeg følges med Michael og Torben til Brest, hvor vi skilles i to hold. Michael og Torben vil sove 4-6 timer, Henrik og jeg vil stadig køre efter en god tid. Kl. er nu 17.45, vi har kørt 618 km på de sidste 25 timer og 21 minutter.

2.nat
Henrik og jeg sætter næsen mod Paris og aftenen falder på. Samtidig trækker det op til regn. Nu kan vi se mange der kører mod os. Ganske god fornemmelse at vide at vi er på vej hjem, de er på vej til Brest :-)  På vejen fra Brest følges vi en kort overgang med en gruppe danskere. Jeg husker en episode, hvor der er en der punkterer på vejen ned af en stejl bakke. Han er så træt, at han heldigvis ikke bremser, jeg ligger lige bag ham. Da vi holder stille og venter på at han skal skifte dæk, begynder han at tale sort, et foredrag om damer eller noget i den stil... cyklen ligger i vejkanten. Heldigvis er der et par af gutterne der samler hans cykel op, skifter slangen, pumper etc. og sætter ham op på cyklen igen. Stadig i gang med historien, fortsætter vi. Han var træt, men sikken viljestyrke! Henrik og jeg kører vores eget tempo og snart er vi bare os to. Natten kommer og vi er tilbage i Carhaix efter 703 km, 22:20. Vi bliver enige om at vi hellere må snuppe en pause til og vi ligger os hen over bordet, som to fulde mænd og aftaler at vi vil køre igen efter 15. min. Uden ur eller andet slået til, lykkedes det os at sove 15 minutter og vågne præcis efter et kvarter. Fantastisk. Så er det på den igen og mod Loudeac. Nu er det mørkt, det begynder at regne og så kommer der et uvejr. Der falder uhyggeligt meget regn og det brager med torden og lyn omkring os. Det er ret skræmmende og vi ser ikke ret mange andre på cyklerne. Til gengæld ser vi cyklister alle andre steder. Svøbt i alufolie, i telefonbokse, døråbninger, garager. Jeg hørte om et par stykker der havde fundet en bil der ikke var låst, som de havde lagt sig ind i. Det var ren overlevelse. Henrik og jeg kørte paradekørsel ved siden af hinanden og talte sammen får at holde os vågne. Hvad vi talte om aner jeg ikke, men det har sikkert været klogt. Vi holdt en pause på en kaffe og fik en kop kakako, her mødte vi nogle asiater, der var på vej mod Brest, de lignede mere døde end levende. Vi mødte også et ægtepar, damen var rædselsslagen pga. de mange lyn. Set i bakspejlet var det nok også kørsel med lettere forhøjet risiko... vi ankom til Loudeac kl. 03:16, efter 782 km og er gennemfrosne, gennemblødte og trætte. Vi aftaler med Stig at vi lige vil tage 30 minutter og så skal han vække os. De 30 minutter bliver til 1 time og så er vi på vej igen. Med tørt tøj og humøret højt. Nu er der jo kun 400km hjem ...

Sidste dag
Ankomst i Tinteniac 08.07 efter 864km. Der er nu meget få cyklister i depoter og på vejen. Jeg husker ikke så meget af denne dag. Bakke efter bakke, by efter by. Jeg er efterhånden noget træt i det og spørgsmålet er hvad der skal til, for at jeg kan få lidt motivation tilbage... Fougeres kl.10.15 efter 921 km.   Vi følges med nogle Franskmænd, som kører rigtig godt. De har en mand med i frontgruppen og kørte selv med et stykke tid, men mente det blev for vildt. De har fuld service vogn med, og det lader til at være nogle solide herrer. De kører dog lige en tand for stærkt, så selvom vi havde hentet dem, må vi slippe dem igen. Det virker som om der er langt hjem og der er brug for et mirakel. Henrik regner, regner og regner. Han kommer frem til, at hvis vi kører med den og den hastighed, kan vi nå ind, før 56 timer. Det ville jo være helt vildt over mål og samtidig har han regnet ud, at det kan lade sig gøre. Motivationen vender retur og vi cykler afsted med mininal brug i depoter og generelt på pauser. Villaines-la-Juhel 1009 km, kl.14:08. Mortagne-au-Perche 1090 km, kl. 17.54. Nu er kan vi næsten lugte paris og de største bakker er bag os. Det bliver til nogle gode føringer og vi har samtidig fået vinden i ryggen. Der er flere der forsøger at fange vores hjul, men mod Dreux kører det bare for fuld musik. Nu skal vi hjem. Dreux er sidste stop, 1165km kl.20.43, hurtigt stempel og på cyklen igen.

Kører vi forkert?
De næste timer, til vi er i mål, bliver jeg så ramt af mental træthed, at Henrik bliver min redning. Da det bliver mørkt og vi nærmer os Paris, er ruten lagt på kryds og tværs mellem de mange småbyer. Ikke nok med at vi skal igennem alle byer, vi skal også rundt og rundt i hver by. Kombinationen med dette + min træthed bliver at jeg har mistet min stedsans helt. Efter jeg (10-15 gange?) har sagt til Henrik: "jeg tror vi er kørt forkert" må han sige til mig, at nu er det slut. Ikke flere kommentarer om det. Jeg tænker: "ha, bare vent Henrik, om lidt er vi i Dreux og så får vi se hvem der fik ret!"Men på mirakuløs vis er vi pludselig på vej in i Paris! Alle skilte havde da også peget i denne retning, men alligevel ... jeg havde forventet at se Dreux igen. Jeg er helt ked af at jeg har vrøvlet sådan og samtidig har jeg på fornemmelsen at vi skal skynde os, hvis vi skal nå det inden de 56 timer, så op på stor klinge og så får den en over nakken ind gennem forstederne. Tænk sig der stadig er kræfter til en lang spurt efter så mange km.

I mål
Vi kommer i mål og YES vi nåede det inden for tiden. Da finder vi ud af Henrik har regnet forkert! Vi var ikke ved at runde de 56 timer, vi var ved at nå 55. Vi slutter således i tiden 54 timer og 49 minutter kl. 23.14. Det bliver til en 8. plads blandt Danskerne. Ud af 5192 har 82% gennemført og vi ender som nummer 149. Vi er ganske tilfredse med det resultat! Michael og Torben kommer i mål efter 69 timer og 49 minutter som nummer 1003. 

Udstyr:
Aldrig gå ned på udstyr ... Vi havde naturligvis brugt tid på at alt udstyr skulle være iorden. Der er mange måder at køre PBP på, og mange muligeder ifht. søvn, udstyr etc. Udstyr og plan, må naturligvis matche. Vi kørte PBP for at få en god tid og vi kørte det på high end racerudstyr.

Jeg kørte på min Focus Izalco, med SRAM red, gearing 54x39 for og 11-23 bagpå. Mine hjul var 50mm fullcarbon Gigantex fælg, nova super light nav, specialbygget i england hos www.wheelsmith.co.uk. Dækvalg var continental GP 4000S. Til lejligheden var monteret 2 stk. forlygter og en saddeltaske. I tasken en slange, en regnjakke, dækjern og lappegrej. Jeg havde lagt gel under styrbåndet og saddel var en Specialized Toupe. På turen så jeg mange, der havde masser af udstyr med. På intet tidspunkt manglede jeg noget og ud over de mange lygter og saddeltasken, havde jeg ikke så meget ekstra med, ifht. kørsel i et alm. løb i DK.

Cykeltransport
Vi var så heldige at få vores cykler transporteret til Paris i en varebil. Det var Stig Mondahl stod for supporten. Han kørte også til Loudeac  hvor han stod klar med bil + tasker. Stor tak til Stig for hjælpen! http://www.mondahl.dk/.

Paris-Brest-Paris ... the master plan

Søndag d. 21. august kl.16.00 går det løs. Der er oprettet hele 2 hjemmesider om løbet. LINK
Vi kan følges live under løbet på dette LINK.
Mit "framenumber" er 1589.

Denne plan er vores best case og den vi kører efter fra start. Hvis vi holder den, er vi inde under 57 timer ... det primære mål bliver dog at gennemføre, mens under 60 timer er tilfredsstillende og under 57 er ovenud sejt!

Kontrolsted	Ankomst
Paris	16:00
Villaines La Juhel	23:30
Fougeres	3:10
Tinteniac	5:35
Loudeac	9:30
Carhaix	13:15
Brest	17:45
Carhaix	23:00
Loudeac	2:45
Tinteniac	7:00
Fougeres	9:45
Villaines La    Juhel	14:00
Mortagne Perche	18:00
Dreux	22:00
Paris	2:30

Vi skal bo:

Hôtel Aérotel
88 rue du Docteur Vaillant
78210 - Saint Cyr l'Ecole

 

Skulle der være andre fra DK i området, der har lyst til at dele en cola, før eller efter løbet, så slå et signal på +45 25501570.

Dette bliver sikkert det sidste livstegn før løbet - vi ses på den anden side :-)

Lidt om målsætning

I anledning af sommeren, har jeg ryddet op i mine gamle papirer. Jeg er i den forbindelse faldet over nogle noter omkring målsætning, som jeg syntes jeg vil dele i vanlig ”brainstormstil”. Nogle tanker der de seneste år har ligget i baghovedet for mig i forhold til cykling. Hvis ambitioner om at nå et givent mål skal blive en realitet, må der nødvendigvis laves en plan og en systematik, men ikke mindst et klart mål. I forbindelse med målsætning er der flere spørgsmål jeg stiller mig selv (og det er sådan set ligegyldigt om målet er at cykle 1200km eller cykle til arbejde om ugen vinteren igennem!).


Spørgsmålene er:
1. Hvad er succeskriterierne?
En bestemt tid i et løb, antal km, placering, vægt, kondital, kørte km til træning, træningsdage, kort sagt, hvordan vil jeg evaluere om jeg har nået målet?

2. Er forudsætningerne til stede?
Har jeg den rette viden, udstyr, tiden til træningen, fysisk formåen?

3. Hvilken indsats kræves det at få succes med dette mål?
Hvor mange timers træning, løb jeg skal deltage i, hvordan ser et bud på en træningskalender ud?

4. Har de involverede den rette indstilling?
Hvad siger mine omgivelser til ideen, bakker familien op, vennerne og træningspartnerne?

5. Er jeg parat til at lave et fravalg?
Er det ok at bruge mindre tid til venner, familie, børn, fjernsyn, bøger og fritid generelt? Kan jeg acceptere at nedsætte forbrug af alkohol, slik, sodavand og junkfood? Hvad med økonomien, har jeg råd til udstyr, rejser, startgebyrer? Vil jeg bruge mine feriedage på cyklen?

Der er helt sikkert en masse andre måder at gøre det på. Men jeg bruger ovenstående model. Når jeg har tænkt det hele igennem, er det relativt let at sætte målet. Derefter lave en plan for at nå målet. Og til sidst føre den ud i praksis. Så evaluerer jeg naturligvis undervejs og retter ind hvor det er nødvendigt. Når jeg har ovenstående i hovedet, er det også lettere at tage de små valg i hverdagen, det er jo en del af en større målsætning. Skal jeg cykle i regnvejr? Ja, ellers når jeg ikke denne måneds træningskm. Skal jeg nøjes med et enkelt glas vin? Ja, ellers er træningen fra i går spildt. Skal jeg springe den fødselsdag med familien over? Ja, ellers får jeg ikke kørt det kvalifikationsløb. Etc. etc. Det er i øvrigt samme model jeg har anvendt i forhold til studie, job etc.